Greenpeace: Cairn skøjter over detaljer

Miljøorganisationen har fulgt med i Cairns borgermøder i Ilulissat og Aasiaat. Klokken 13:00 er holdes det sidste borgermøde i Nuuk

Som en del af den offentlige høringsproces har olieefterforskningsselskabet Cairn og dets joint venture partner, Nuna Oil holdt borgermøder i byerne Ilulissat og Aasiaat. Emnerne på mødet handler om resultaterne af de miljømæssige og sociale konsekvensanalyser og detaljerne om dette års efterforskningsprogram. Klokken 13.00 holdes det sidste borgermøde i denn omgang i GU hallen i Nuuk.

En af de som har fulgt borgermøderne er Greenpeace. De mener at Cairns borgermøder er et charmetog, som skøjter over vigtige detaljer.

- En af de detlajer handler om risikoen ved et udslip. I en VVM-redegørelse (vurderinger om virkning på miljøet, red.) indgår altid et worst case scnearie. I Cairns VVM-redegørelse regner de med at det værste, der kan ske er et udslip på 800 kubikmeter per døgn i 37 døgn. Det er kun en brøkdel af det scenarie, der rent faktisk udspillede sig i den Mexicanske Golf og også meget mindre end for eksempel den nyeste norske VVM-redegørelse for Lofoten. I den norske VVM-redegørelse regner de med 4500 kubikmeter per døgn i 50 døgn og i Golfen var udslippet på 9000 kubikmeter per døgn i 87 dage, skriver Birgitte Leasanner, der er kommunikationschef for Greenpeace i Norden, og fortsætter;

- Hvis Grønland vil fortsætte med at jagte drømmen om mulige olieindtægter er det vigtigt, at det sker på den mest sikre måde. Cairn må leve op til de norske standarder, som de selv siger de vil. Og Cairn skal ikke underspille risiciene i en grad, der virker useriøst. Hvis der sker et uheld, har Grønland (Grønlandskommandoen) ikke en beredskabsplan og Cairn har (formentligt) lavet en, men vil ikke offentliggøre den. Det er altså ikke muligt at vide, hvad der skal ske, hvis der sker en ulykke og for den grønlandske befolkning og eksterne eksperter at vurdere, om det er godt nok, lyder kritikken fra Greenpeace.

Powered by Labrador CMS