Greenland Minerals: Vi er klar til at gå hele vejen

Repræsentanter fra Greenland Minerals har for nyligt besøgt Narsaq og Nuuk for at ”tage temperaturen” på samarbejdspartnere og interessenter. De er fortsat fortrøstningsfulde med hensyn til deres projekt ved Kuannersuit, på trods af, at der sidste år blev indført forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran her i landet.

Greenland Minerals projekt er primært sjældne jordarter, som bruges til blandt andet batterier til elbiler, mobiltelefoner og andet elektronik. Uran har indtil videre været planlagt som biprodukt, der skulle indbringe 50 millioner dollars i projektet.

Men efter Inatsisartut vedtog den nye lov mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af Uran, har projektet været mere eller mindre dødsdømt, og naalakkersuisut har i sommer sendt et udkast til afslag om udvindingstilladelse til Greenland Minerals i høring hos virksomheden.

Et fortolkningsspørgsmål

Greenland Minerals kommercielle manager, Garry Frere, oplyser til Sermitsiaq.AG, at selskabet forventer at afsende svar i slutningen af oktober.

Han understreger, at Greenland Minerals ikke mener, at afslaget har gang på jord. Derfor har de indgivet en voldgiftssag mod den danske stat og naalakkersuisut, fordi de mener, at forbuddet mod uran ikke bør have nogen betydning for deres ret til en udvindingstilladelse.

Garry Frere forklarer indsigelserne fra dem imod lovforslaget ved at bryde forbuddet ned i de forskellige dele: Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse.

- Min pointe, og jeg understreger, at dette ikke er et juridisk argument, er at naalakkersuisut blot kunne acceptere, at efterforskning og efterforskning allerede har fundet sted, før den nye lov trådte i kraft, så er den del ikke et problem. Hvis man så fortolker ´udnyttelse´ som en kommerciel udveksling, så kan projektet fortsætte, hvis vi i stedet for at sælge uranen efterlader den i området som tailings.

Vil have sine investeringer tilbage - og lidt til

Garry Frere slår fast, at hvis sagen ender med et blankt nej til en udvindingstilladelse, så bør det i selskabets optik få økonomiske konsekvenser.

- Man kan ikke invitere os og opfordre os til at efterforske og smide penge efter projektet i 15 år, for så at give et afslag, selvom vi har opfyldt de lovmæssige krav til at lave rapporter og undersøge de forskellige ting omkring miljø og samfund i VSB og VVS-rapporterne, hvis indhold er blevet godkendt.

Derfor er kravet klart, understreger han.

- Vi skal som minimum have de penge tilbage, vi har investeret, men derudover har vi en virksomhed til at regne på, hvor meget vi går glip af i estimeret indtjening, hvis vi ikke får lov at fortsætte med projektet. Det krav vil blive lagt oveni de 130 millioner australske dollars, vi allerede har brugt på projektet.

Vil fortsat informere om projektet

Men foreløbigt kører voldgiftssagen, og den kan nemt komme til at vare flere år. Derfor vurderer selskabet, at det bedste de kan gøre er, at fortsætte arbejdet med de sidste ting, der skal gøres i henhold til processen med at få en udvindingstilladelse og i forhold til at informerer befolkningen om projektet og vinde opbakning blandt de lokale i Narsaq, til deres side af sagen.

- Et af problemerne, der har været undervejs set med vores øjne er, at de videnskabelige undersøgelser er lavet korrekt og viser, at der ikke er store risici ved projektet. Men de mange informationer fra rapporterne er ikke blevet formidlet godt nok til befolkningen og det er selvfølgelig vores ansvar.

Siger Garry Frere og slutter:

- Hvordan det skal gøres er et godt spørgsmål. Vi vil gerne i kontakt med folk i Narsaq og omegn, som er positive overfor projektet, som kan sætte sig ind i tingene og videreformidle det til resten af befolkningen, så de bliver trygge ved projektet, det er blandt andet også derfor, at vi har besøgt byen igen nu.