Annonce
Greenland minerals truer med erstatningskrav
Greenland Minerals har anlagt en voldgiftsag mod Grønland og den danske stat omkring deres planlagte projekt ved Kuannersuit. Projektet fik mere eller mindre dødsstødet med den nye lovgivning, der er vedtaget om forbud mod udvinding af uran.
Naalakkersuisut har netop modtaget et klageskrift fra Greenland Minerals, hvori Greenland Minerals anmoder om en voldgiftssag mod både Grønland og den danske stat, på trods af at råstofområdet udelukkende er et grønlandsk anliggende. Det fremgår af Selvstyrets hjemmeside.
Annonce
- Naalakkersuisut finder det påfaldende, at Greenland Minerals ønsker at trække sagen ud af Grønland og udenom grønlandsk ret, lyder det blandt andet.
En voldgiftssag er en form for privat retssag, hvor tvister kan afgøres udenom de almindelige offentlige domstole. En voldgiftsrets afgørelse er bindende og kan ikke ankes.
Sagen er opstået i kølvandet på at inatsisartut har vedtaget et forbud mod udvinding af uran. Projektet ved Kvanefjeld skulle primært bestå af sjældne jordarter men har også uran som biprodukt.
Greenland Minerals truer med at søge erstatning
På Greenland Minerals hjemmeside skriver virksomheden at tvisten drejer sig om virkningen af den lovgivning, som Inatsisartut vedtog i december 2021 på GGG's rettigheder i henhold til dets eksisterende efterforskningstilladelse, herunder retten til en udnyttelsestilladelse til projektet Kvanefjeld sjældne jordarter.
- GGGs hensigt er at gå videre med projektet ved at opnå bindende bekræftelse på, at den nye lovgivning ikke har nogen effekt på Selskabets eksisterende efterforskningstilladelse, herunder bestemmelsen, der berettiger Selskabet til en udnyttelsestilladelse Alternativt vil GGG søge erstatning og erstatning for ekspropriation, lyder det.
Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen (IA) understreger at politisk uenighed ikke er tegn på et svagt demokrati, sådan som Greenland Minerals lægger op til i klageskriftet.
- Jeg er skuffet over Greenland Minerals klageskrift, der både mangler juridisk berettigelse og udtrykker dyb mistillid til vores samfund og demokrati. Greenland Minerals påstår at vores land er politisk ustabilt, at vores lovprocesser er useriøse og at Naalakkersuisut ikke har hjemtaget råstofområdet fra den danske stat. Jeg kan kun svare Greenland Minerals at vores demokrati er stærkt og at vores lovprocesser er velfungerende.
Der er ingen erstatningsansvar
Spørgsmålet om hvorvidt Greenland Minerals kan søge erstatning ved et afslag om udvindingstilladelse er blevet besvaret hele fire gange af Naalakkersuisut siden 2013.
I 2018 var det Vittus Qujaukitsoq, der svarede som Naalakkersuisoq for råstoffer, og i 2019 var det Erik Jensen på samme post. Hver gang har svaret været det samme.
I aftalen om efterforskningstilladelse ved Kuannersuit til Greenland Minerals er der et tillæg, hvor der står følgende:
- Hvis rettighedshaveren ansøger om meddelelse til tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer, jf. punkt 301, kan Naalakkersuisut frit og uden nogen grund eller af enhver grund afvise ansøgningen. Ansøgningen kan blandt andet afvises på grund af en politisk eller forvaltningsmæssig beslutning om ikke at meddele tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer. En afvisning af ansøgningen medfører ingen forpligtelser og ikke noget ansvar, herunder ikke noget erstatningsansvar, for Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut eller Råstofdirektoratet.
Retten til at afvise Greenland Minerals gælder fortsat, lyder svaret i alle fire paragraf 37 spørgsmål.