Greenland Minerals opruster

Rygterne svirrer om en snarlig offentlig høring af Greenland Minerals VVM-rapport. Samtidig opruster selskabet med en kapitalforhøjelse.

henghe har ikke deltaget i kapitalforhøjelsen, men støtter fuldt ud op om den gennemførte kapitalrejsningsstrategi. Shenghe er fortsat en central samarbejdspartner for Greenland Minerals, siger direktør Jørn Skov Nielsen
Offentliggjort

Rygterne havde svirret et par dage på forskellige australske onlinemedier, før Greenland Minerals onsdag bekræftede en kapitalforhøjelse i selskabet på 30 millioner australske dollars (ca. 150 millioner danske kroner).

Kapitalforhøjelsen er gennemført med deltagelse af institutionelle investorer i Nord Amerika, Europa og Australien.

Shenghe støtter kapitalforhøjelse

Flere har spekuleret i, om det er den kinesiske medejer Shenghe Resources, der har stået bag kapitalforhøjelsen, men det afviser direktør i Greenland Minerals, Jørn Skov Nielsen.

– Shenghe har ikke deltaget i kapitalforhøjelsen, men støtter fuldt ud op om den gennemførte kapitalrejsningsstrategi. Shenghe er fortsat en central samarbejdspartner for Greenland Minerals.

– I forhold til VVM-rapporten - kan vi bekræfte, at myndighederne har godkendt, at denne lever op til kravene for offentlig høring. Rapporten afventer pt. korrekturlæsning af oversættelserne, lyder det fra Jørn Skov Nielsen.

Læs mere i Avisen Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS