Air Greenland
Giver kæmpe aktieudbytte i stedet for billige flybilletter
Sermitsiaq har interviewet Air Greenlands nye bestyrelsesformand om kursen for det store flyselskab
Selvstyret, staten og SAS har som de eneste aktionærer i Air Greenland en god årlig indtjening på landets mest dominerende flyselskab.
I år kommer partnerne til at kunne deles om et udbytte på hele 274 millioner kroner, som Sermitsiaq.AG beskrev mandag.
Læs: Air Greenland giver kæmpe udbytte til aktionærerne
Dette på et marked med en af verdens mindste passagerstørrelser.
Imens er det stadig meget dyrt at rejse med fly til og fra Grønland og rundt i landet. Vi spurgte den nyvalgte bestyrelsesformand om hans holdning til det.
Afviser at de er for dyre
Hvorfor bruger I ikke de 274 millioner kroner til at sænke billetterne på for eksempel indenrigsruterne, så det bliver billigere at flyve?
– Air Greenland gør allerede meget på dette område. Vi har lave indenrigspriser i lavsæsonen. Og i tilgift har vi sænket priserne på børnebilletter, hvilket har været Air Greenlands bidrag i forbindelse med, at Naalakkersuisut har udråbt 2016 til børnenes år, for blot at nævne nogle eksempler, svarer Søren Lennert Mortensen.
'Ganske normalt'
- Og der er ikke noget unormalt i, at aktionærerne vil have et udbytte. De tre aktionærer skal være enige om at udbetale udbytte. Det er ikke selvstyrets beslutning alene, og jeg kan godt forstå, at de gerne vil have et afkast.
Læs: Håber på lavere billetpriser
Læs: Air Greenland efter rekordmåned: Prisen betyder ikke så meget
Men har Air Greenland reelt råd til at betale et så stort udbytte?
– Selv med udbetaling af udbyttet har vi en høj soliditetsgrad (nøgletal for evnen til at bære et større økonomisk tab, red.) på 65,5. Vi har desuden en egenkapital på over 900 millioner kroner, meget lav gæld og præsterer år efter år solide overskud. Air Greenland er en bundsolid forretning, siger bestyrelsesformanden.
Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq, som udkom i dag