GE-svada over forslag til ny fiskerilov
Grønlands Erhverv efterlyser en risikovurdering med de omfattende forandringer, som forslaget til ny fiskerilov lægger op til. En forlænget høringsperiode er derfor nødvendigt, fastslår arbejdsgiverorganisationen.
Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv, er ude med riven og forstår ikke, at man i bemærkningerne til den nye fiskerilov anerkender, at det konsoliderede fiskeri er det mest effektive og giver det største afkast til samfundet. Men på den anden side indretter loven på en måde, der har den modsatte effekt.
- Man er derfor også vidende om, at man med lovforslaget faktisk kommer til at forringe samfundsøkonomien, fordi man taber effektivitet, fastslår GE-direktøren over for Sermitsisaq.AG.
Afslag på aktindsigt
- GE har bedt om aktindsigt i beregningerne bag, da de ikke virker realistiske og alene baseret på nogle best case situationer. Vi har fået afslag, siger direktøren, der undrer sig og bekymrer sig over, hvordan politikerne i Inatsisartut på det grundlag kan ende med at spille hasard med landets vigtigste og mest indtjenende erhverv for Landskassen.
- Politikerne risikerer at blive stillet i en svær situation, når de ikke kan få indsigt i hvad konsekvenserne for samfundet er, hvis lovens forudsætninger ikke holder, fastslår Christian Keldsen.
Finansieringsproblemer
Han fremhæver et særligt punkt, hvor man ikke forholder sig til, hvor svært det bliver at finansiere en flåde under lovens forudsætninger.
- De store aktører må ikke længere være med til at finansiere, hvorved adgangen til kapital bliver meget svær. Vi risikerer derfor et tyndt kapitaliseret fiskeri med de store risici det indebærer, som vi så tilbage i 80erne. Derudover risikerer vi, at ressourcen ikke kan fiskes med tab af indtægter for landskassen og samfund. En risiko, som man kun perifert berører, er, at der er tale om grundlovsstridig ekspropriation, hvis man skal ramme det foreslåede kvoteloft, og at man derved som Naalakkersuisut kan stå med flere potentielle retssager, hvilket kan skade investeringslysten i Grønland hos andre erhverv i Grønland, siger GE-direktøren.
En eller to kiosker?
Han pointerer, at ”reje- og fiskeressourcerne bliver jo ikke større ved at sprede aktiviteten ud på flere hænder” og illustrerer det på følgende måde:
- Man kan lidt populært sige, at hvis man har en kiosk på land og 5.000 kunder om året, så åbner ejeren af kiosken ikke en kiosk magen til ved siden af, hvorved man skal bære kapitalomkostninger og overheads på to enheder, der hver kan servicere 2.500 kunder, i stedet for den ene kiosk, der alene kunne bære 5.000 kunder. Man får ikke flere kunder, men bare flere omkostninger, der ikke modsvares af en øget værdiskabelse.
- Der, hvor det bliver kringlet er de afledte effekter, der går ud over langt flere mennesker end de nævnte (i loven, red.) familierne. Når man fjerner forudsætningerne for en eller få virksomheder, medfører det tab af arbejdspladser, indtægter til Landskassen og arbejdstagere samt muligvis nedlæggelse af fabrikker på land, skibe til søs eller i yderste konsekvens: virksomheder må lukke, lyder det advarende.
Kræver politisk mod
- Det kommer til at kræve et stort politisk mod at gennemføre loven, fordi man indirekte kommer til at ramme en række af de kernevælgere, som man forventer at tilgodese samt lovgiver i et risikofyldt farvand, som man ikke har kortlagt. Med andre ord er lovforslaget ikke kun svært for fiskerne og civilsamfundet at læse, det bliver den også for politikerne, fastslår GE-direktøren.