GE: KNI-plan kan ødelægge tilliden til Grønland

Naalakkersuisut har den 17. januar besluttet, at erhvervsdepartementet skal finde ud af, om det er muligt at tillade KNI at etablere og drive detailbutikker i de store byer. Et initiativ der skal afbøde en besparelse på 10 millioner kroner på finansloven for 2020.

Det politisk ømtålelige emne har straks fået Grønlands Erhverv til at reagere.

Gennemskuelighed

- Hvordan vil investorer i fremtiden have tillid til, at Selvstyret kan holde sig tilbage for at konkurrere på andre erhvervsområder? Og kan vi have tillid til, at det hele sker på en gennemskuelig måde, spørger organisationens direktør Brian Buus Pedersen, der påpeger, at man på andre områder – råstoffer og turisme – netop efterspørger fremmed kapital og investeringer.

KNI-butikker i store byer kan være på vej

GE-direktøren henviser desuden til, at Landsstyret i oplægget til privatiseringen af Pisiffik tilbage i 2001 fastslog, ”at den langsigtede målsætning var økonomisk selvstændighed for Grønland”.

Og videre:

- Til opfyldelse af de opstillede målsætninger har Landsstyret iværksat en række strukturpolitiske tiltag, hvoraf et centralt element er privatisering/liberaliseringer af udvalgte hjemmestyreejede virksomheder.

Vækst lig med stor privat sektor

Brian Buus Pedersen henviser også til, at der i flere redegørelser fra Naalakkersuisut bliver henvist til, ”at vejen mod ny økonomisk aktivitet er en større privat sektor”.

- GE er derfor helt uforstående, hvis Naalakkersuisut ruller gamle og kloge reformer tilbage og nu skaber fuldstændig usikkerhed om erhvervspolitikkens retning. Det vil skade Grønlands økonomi alvorligt og på et meget kritisk tidspunkt, hvor alle taler om vigtigheden af ”stabile rammebetingelser”, fastslår GE-direktøren.

- Nogle gange dukker der også en holdning op i debatten om, at private investorer ”tager noget fra det grønlandske samfund”, og at flere penge ville blive i Grønland, hvis investeringerne enten blev foretaget af offentligt ejede virksomheder eller kun lokale investorer, påpeger Brian Buus Pedersen og sender denne advarsel:

Mistænkeliggørelse

- Hvis den holdning får overtaget i debatten, kan vi godt glemme alt om erhvervsudvikling og nye arbejdspladser i Grønland. Hvis vi lukker økonomien i Grønland omkring de synspunkter er hele verden og historien fyldt med eksempler på, hvor galt det kan gå. Grønland har hårdt brug for kapital og risikovillighed udefra, og den udebliver desværre, hvis motiverne mistænkeliggøres, eller hvis investorerne og forretningsfolkene mister tilliden til den politiske kurs.