GE: Farligt at satse ensidigt på fisk

Landskassens indtægter fra afgifterne i fiskeriet stiger voldsomt i disse år – fra 49.000 kroner i 2005 til 285 millioner kroner i 2017.

Gennem de fleste år var rejeafgiften den eneste indtægtskilde fra den såkaldte ressourcerente, men i 2013 blev hellefisk i det havgående fiskeri også belagt med en afgift, i 2014 kom turen til makrellerne og i 2016 til det indenskærs fiskeri efter hellefisk.

Udsving i markedspriser
Det politiske mål er at lægge en ressourcerente på alle fisk med den begrundelse, at de er samfundets ejendom.

Stigningen i landskassens indtægter betyder samtidig, at afgifterne har langt større betydning for de offentlige indtægter i dag end tidligere. Men det er farligt at satse ensidigt på fiskeriafgifter.

- Vi er meget sårbare overfor udsving i markedspriserne på fisk og skaldyr, siger direktør i Grønlands Erhverv Brian Buus Pedersen til Sermitsiaq.

Naalakkersuisut har fremlagt et finanslovsforslag med et overskud på blot 100.000 kroner i årene 2017-20.

Ikke imponeret
- På den lange bane er efterspørgslen efter vore fisk og skaldyr stigende, men historisk set sker der store prisudsving undervejs. Med det skrøbelige resultat i finanslovsforslaget har vor økonomi imidlertid ikke den tilstrækkelig robusthed til at kunne modstå disse udsving.

- Denne robusthed opnår vi kun gennem reformer, som skaber vækst i samfundet, siger Brian Buus Pedersen, som foreløbigt ikke er imponeret over effekten af Nalakkersuisuts reforminitiativer.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, der udkommer i dag. Du kan også købe avisen her:

Sermitsiaq Uge 35 2016

Klik her for at læse