GE efterlyser - igen, igen, igen - en visionær erhvervspolitik

Frustrationerne lyste ud af såvel direktøren som formanden – henholdsvis Brian Buus Pedersen og Henrik Leth – og kritikken mod politikerne ville ingen ende tage.

Hvor er erhvervspolitikken?

Det centrale i deres samstemmende kritik var, at det politiske system undlader at definere en erhvervspolitik, som skal sikre den vækst og fremgang, som alle gerne vil tale om.

- Det er svært at få erhvervspolitikken på dagsordenen. Det er trods alt erhvervslivet, der skal sikre væksten og finansiere velfærdssamfundet, sagde direktør Brian Buus Pedersen, der oplyste, at organisationen har sat sig det mål i langt højere grad at have fokus på at kommunikere til hele landet, alle politikere, medier og meningsdannere.

Partiledere til delegertmøde

I et forsøg på at få en erhvervspolitik på den politiske dagsorden har man inviteret samtlige partiledere til det kommende delegeretmøde, hvor 65 virksomhedsrepræsenter fra hele landet vil være til stede.

- Partilederne får hver taletid til at konkretisere deres erhvervspolitik, oplyser direktøren, der kan fortælle, at organisationen på delegeretmødet den 25. marts samtidig vil markere organisationens 50 års jubilæum, der blev rundet i oktober 2016.

Formand genopstiller

Formanden Henrik Leth vil genopstille på formandsposten og tager nok en runde i den stol, selv om han havde svært ved at komme med optimistiske udmeldinger trods det, at landet er inde i en højkonjunktur.

- Det, vi oplever, er, at man taler om retningen, for dernæst at gå baglæns i den politik, man fører. Man vil alt muligt, men begynder det at koste, så vil man alligevel ikke de langsigtede mål, sagde Henrik Leth og gav et eksempel.

Milliard-investering

- Der er blevet investeret for omkring en milliard i en ny fiskeriflåde i tillid til de kvoteordninger og fordelinger vi kender. Pludselig tilbageholder man 10 procent af kvoterne, og signalerer at andre skal ind på markedet. På den måde bliver investeringerne pludselig udhulet, fastslår Henrik Leth, direktør i Polar Seafood.

De advarer begge mod sådanne udfald mod erhvervene.

De holder øje med Grønland

- Politikerne skal ikke være i tvivl om, at investorer inden for minebranchen holder øje med, hvad der sker politisk inden for fiskeriet. Hvis det politiske system ikke har en langsigtet og bæredygtig erhvervspolitik kommer investeringerne aldrig, fastslår de begge, der har en oplevelse af, at de grønlandske politikere ikke er vidende om, at alle signaler opfanges af de internationale investorer.

- Man tør simpelt hen ikke smide investeringspenge i så usikkert et politisk miljø.

Henrik Leth havde heller ikke meget til overs for den politisk ansvarlige råstofminister, der har udtalt, at man skal glæde sig over de to mineprojekter, som er søsat.

Læs også: Rutchetur på rangliste ærgrer Múte B. Egede

- Det ene projekt er langt fra i gang. Det andet (rubinminen, red.) har det taget tre til fire år at få på plads. Undskyld mig, hvorfor skal det tage så lang tid at komme i gang med at grave i den grusgrav, lyder det provokerende fra formanden i et forsøg på at illustrere udfordringerne.

Konkret lyspunkt

Et konkret lyspunkt kunne de dog efter nogen betænkningstid hive frem af hukommelsen, og det var samarbejdet mellem råstofdepartementet og Grønlands Erhverv på den netop overståede råstofkonference i Toronto.

Læs også: Råstof-investorer vender Grønland ryggen

- For første gang havde vi slået pjalterne sammen bag et arrangement, hvor vi sætter fokus på Grønland over for råstofinvestorer. Det giver mening, og der var mange, der var interesseret i at høre mere om Grønland, lød det samstemmende fra arbejdsgiverrepræsentanterne, som dermed tillod, at det solskinsvarme mødelokale emmede lidt af forårsoptimisme.