Fremtidens energiforsyning

Grønland har masser af plads, attraktive vindressourcer og rigelige mængder af rent vand. De ingredienser har fået flere til at se mod nord, når der tales om fremtidens energiforsyning.

Power-to-x dækker over en række teknologier, som tager udgangspunkt i, at vind og vand laves om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte som brændstof eller viderekonverteres med kvælstof fra luften til for eksempel at producere ammoniak eller med CO₂ fra for eksempel biogasanlæg eller kraftvarmeværker til at producere metanol eller flybrændstof.

– Det folk normalt mener, når de taler om power-to-x er, at man bruger brint eller vand til at producere et brændstof. Vandkraft kan være et bærende element i power-to-x i Grønland, hvorfra man kan producere et rå-aluminiumsprodukt, der kan erstatte dieselolie eller benzin, som man i dag importerer. Det kunne også være nogle mere specialiserede produkter såsom magnesium, titanium eller ammoniak. Ideen med at etablere store vindmøller i Grønland er heller ikke tosset, siger Peter Christian Kjærgaard Vesborg, der er professor i fysik ved DTU, og blandt oplægsholderne ved årets Future Greenland-konference.

Energibehovet i verden 

– Der er stor forskel på, om man beder en kok lave mad til 10 eller til 10.000 personer. Det samme gælder, når man taler om energiforsyning og effekt. Men det er en tendens til, at folk blander tingene sammen. Og derfor bruger jeg gerne lidt tid på at fortælle, hvad de forskellige produkter kræver af energi, og hvordan denne energi kan produceres, fortæller Peter Christian Kjærgaard Vesborg.

For eksempel bruger en mobiltelefon 1 watt, mens det kræver 10 kW at opvarme et almindeligt parcelhus over natten og 120 mW at få en flyvemaskine på vingerne. Danmark bruger samlet set ca. 24 GW om året, og hele verden tilsammen er i dag oppe på ca. 18 TW om året.

Kombination af energiformer 

Med udsigt til befolkningsvækst, højere forbrug og deraf et øget energiforbrug globalt set, er der brug for at planlægge og udnytte fremtidens energiforsyning bedre. – Vi kommer ikke til at bruge mindre energi de kommende år. Og det globale behov vil kræve, at vi kombinerer mange forskellige energiformer og at vi også får gang i power-to-x. 

Varianter over året Det specielle ved Grønland i en power-to-x-sammenhæng er, at der er store variationer mellem sommer og vinter, der betyder, at et anlæg måske kun kan køre i nogle perioder af året. – Det behøver ikke være en udfordring, for mange elektrolyseanlæg har faktisk godt af at blive lukket ned for serviceeftersyn, reparation o.lign. Dertil går den tekniske udvikling for tiden henimod decentralisering af energiforsyningen og værker i mindre skala, siger Peter Christian Kjærgaard Vesborg.

Lokalt medejerskab 

I Danmark har man eksperimenteret med lokalt medejerskab af vindmøller. Samme koncept kunne Peter Christian Kjærgaard Vesborg også forestille sig i Grønland omkring power-to-x. – Der er nogle spændende aspekter i stakeholderskab, og det kan gøres på mange niveauer. Det mest engagerende er, når folk har en lokal andel, men det kan skabe udfordringer på sigt, når andele bliver handlet. Det kan også være kommunen, der ejer en andel, hvilket betyder, at alle får glæde af det, men det er samtidig mere abstrakt, hvad den enkelte borger får ud af det. Uanset hvilken konstruktion, man vælger så er det vigtigt, at lokalbefolkningen får økonomisk glæde af et anlæg i nærområdet, siger Peter Christian Kjærgaard Vesborg og tilføjer, at alt hvad man kan elektrificere i Grønland bør man elektrificere.

– Det handler både om at udlede mindre CO₂, men også om at holde bedre på varmen for eksempel i en bolig. Det samme med transportmidler, hvor elbilerne har en bedre totaløkonomi end benzin-og dieselbiler.

Læs Future Greenland avisen