Lokale fødevarer
Fremtiden for Nuuks nye bræt er endnu ukendt
Den pæne nye bygning, der i fem år har huset Brættet i Nuuk, skal nu sælges, har kommunalbestyrelsen i Sermersooq besluttet. Men man har endnu ingen færdig plan for erstatningen
Først den ene vej, og så den anden!
Det gamle bræt blev i 2010 erstattet af det 'nye' bræt. Men nu skal det nye bræt sælges, og det gamle skal fornys for millioner.
Brættet har de seneste år ikke formået at skabe en forretning, der kan løbe rundt. Og gennem årene er det blevet en større belastning for kommunekassen.
Barsler med løsning
Der var ellers knyttet store forventninger til forretningen, da den for fem år siden åbnede i midtbyen ved siden af Brugseni, men indtjeningen har ikke kunnet stå mål med udgifterne til at drive stedet.
På grund af de røde regnskabstal har politikerne længe overvejet en (billigere) løsning, og nu er medlemmerne
af kommunalbestyrelsens anlægsudvalg kommet op med én i samarbejde med forvaltningen:
Læs: Sermersooq vil sælge det nye bræt
- Tanken er, at de to brætfunktioner (brættet i bymidten og brættet i kolonihavnen, red.) i fremtiden skal sammenlægges ved det gamle bræt. Det vil betyde bedre service for brugerne af brættet og mindre driftsomkostninger for kommunen, fremgår det af referatet af anlægsudvalgets seneste møde.
Uvis fremtid
Udvalgets formand, Mille Søvndahl Pedersen (IA) uddyber begrundelsen for planen:
- Det kan ikke forsvares at fortsætte på den nuværende måde. Det er alt for dyrt for kommunen. Derfor støtter jeg idéen om at sælge det nye bræt og forny det gamle.
Læs: Demonstration imod nyt bræt i Nuuk
Men hvad så med de ansatte på det nye bræt?
- Det er for tidligt at sige noget om. Der skal jo også bruges folk på det gamle bræt, når det genopstår, svarer Mille Søvndahl Pedersen.
Læs hele historien i den nye udgave af gratisavisen Nuuk Ugeavis