Første United-fly lander i Nuuk lørdag

Lørdag den 14. juni 2025 markerer en historisk milepæl i Grønlands internationale forbindelser, når United Airlines for første gang lander i Nuuk.

Så åbnes der ny rute mellem USA og Nuuk på lørdag. Den første fly fra flyselskabet United lander allerede om et par dage.
Offentliggjort

Fagre nye verden. 

Det amerikanske flyselskabs nye direkte rute mellem Newark Liberty International Airport i New York og Nuuk åbner kommer i brug for første gang lørdag den 14. juni.

Ruten åbner døren til nye muligheder for turisme, handel og samarbejde – og understreger Grønlands voksende globale betydning, skriver Greenland Airports i en pressemeddelelse.

- Med åbningen af den nye lufthavn har vi sat ambitionerne højt, og interessen fra flyselskaber som United viser, at Nuuk nu for alvor er sat på det globale landkort. Det her er ikke bare et fly – det er begyndelsen på et nyt kapitel for Grønland og en styrkelse af vores evne til at handle, rejse og samarbejde internationalt, siger administrerende direktør i Greenland Airports, Jens Lauridsen.

Ruten vil i første omgang blive fløjet to gange om ugen i sommersæsonen og giver passagerer adgang til et af verdens største luftfartshubs. Newark-lufthavnen er en central gateway til hundredvis af destinationer i USA og internationalt, hvilket betyder, at Grønland nu kobles direkte på det globale netværk.

- Som lufthavn er vi helt afhængige af, at flyselskaberne ser potentialet i os og ønsker at gøre os til en del af deres netværk. United tilbyder med sit unikke rutenetværk i både USA og resten af verden nærmest ubegrænsede muligheder for kombinationer af rejser til og fra Grønland, understreger Jens Lauridsen.

Sermitsiaq vil følge begivenhederne, når den nye rute åbnes.

Powered by Labrador CMS