HUSE

Forslag skal forhindre vennepriser på huse

Steen Lynge (A) har fået opbakning til et forslag om at udbyde offentligt ejede en-familiehuse til markedspris

Offentliggjort

Jublen på facebook er ikke til at tage fejl af.

- Lukkethed skaber usikkerhed - åbenhed skaber lighed, skriver Steen Lynge mandag eftermiddag i sin statusopdatering om et forslag, der iflølge ham skal forebygge 'vennepriser', når det offentlige sælger huse.

Markedspris
Baggrunden for jublen er, at en lidt usædvanlig koalition bestående af Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Steen Lynges egen Atassut har sendt forslaget videre til udvalgsbehandling.

Kort fortalt går det ud på, at offentligt ejede enfamiliehuse fremover skal sættes åbent til salg, for at finde frem til den rigtige pris på markedet. Som det er nu, har lejeren fortrinsret til at købe sin bolig uden at andre fr chancen for at byde på den.

Mistanke om vennepris
Det mener Steen Lynge (S) er uhensigtmæssigt, da det kan betyde, at de bliver solgt for billigt.

- Vi skal væk fra bekymringer om “salg til vennepris” i forbindelse med salg af lejeboliger, sagde han, da han fremlagde forslaget.

Bekymring for at lejere bliver smidt ud
Flere partier har imidlertid peget på, at forslaget helt åbenlyst kan betyde, at lejeren kan ryge ud af sin bolig, hvis pågældende ikke byder højest. Det vil blandt andet Steen Lynges partikammerat Siverth K. Heilmann (A) gerne have nærmere belyst.

- Dette vil selvfølgelig indebære at man muligvis kan blive nødsaget til at flytte til en anden lejebolig, i situationer at der kommer bedre bud fra anden side, og dette mener vi bør drøftes i forbindelse med en udvalgsbehandling, sagde han under gårsdagens møde.

Også Inuit Ataqatigiit vil gerne have anlægsudvalget til at kigge sagen efter i sømmene

- For grundige undersøgelser om der i dag sker kammerateri i forbindelse med fastsættelse af priser ved salg af boliger, sagde Ane Hansen (IA) under debatten.

Powered by Labrador CMS