Annonce
Forsker: Skæve investeringer i landet
Vi investerer ikke nok i de byer og bygder, hvor størstedelen af landets eksportindtægter stammer fra, siger forsker, der mener, at det er dybt problematisk, at der kun er fokus på vækst i Nuuk og ikke i yderdistrikterne.
Fiskeriet er Grønlands vigtigste private erhverv målt både på beskæftigelse, værdiskabelse og eksport. Fiskeriet har afgørende betydning for skatte- og afgiftsindtægterne. Det fastslår Grønlands Økonomiske Råd i deres seneste rapport.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Alligevel er det som om, at der fra offentlig side ikke investeres i de områder, hvor størstedelen af Grønlands eksportindtægter hentes. Det mener forsker ved Center for Arktisk Teknologi, DTU, Kåre Hendriksen, der finder det dybt problematisk, at der er intens fokus på vækst i Nuuk, men ikke i yderdistrikterne.
– Helt fundamentalt er der en manglende erkendelse af, at alt i Grønland er Ø-drift, og at hver Ø bidrager forskelligt til den grønlandske eksportindkomst. Og det er bestemt ikke Nuuk, der bidrager mest til eksport-indkomsten målt per indbygger. De rigeste bosteder er derimod de centrale hellefiskebygder omkring Upernavik og Uummannaq, hvor der ikke investeres og derfor ikke sker udvikling. I nogle af bygderne er der end ikke en vandforsyning til trods for, at de målt per husstand har blandt de største eksportindtægter.
Værditilvækst ryger ud af landet
Kåre Hendriksen mener, at man misser en potentiel mulighed for værditilvækst i fiskeriet, når man eksporterer uforarbejdede råvarer.
– Man flytter værditilvæksten ud af Grønland, fordi lønningerne i tredje verdens lande er billigere. Men det betyder samtidig, at vi fastholder Grønland i en mikrostatsproblematik med stor eksport af uforarbejdede råvarer. Hvis man i stedet øger forarbejdningen af råvarer i landet, kan man skabe innovation og udvikling i byer og bygder, hvor ressourcerne er mange. Det kræver dog, at der fra offentlig side investeres massivt i vandforsyning og kloakering, for hvem vil acceptere, at man ikke kan få et dagligt bad eller skal bruge tørkloset, hvis man er vant til træk og slip, siger Kåre Hendriksen, der
godt kan forstå, at de lokale fiskefabrikker mangler arbejdskraft.
Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, hvor du også kan læse om, hvorfor Halibuts direktør er enig i forskeren. Du kan købe avisen gennem linket nedenunder: