FISKERI

Fordele og ulemper ved Individuelt Omsættelige Kvoter

Selvom mange jollefiskere er glade for at have overgået til ordningen med de Individuelt Omsættelige Kvoter (OIK), er det ifølge Rodebay Fish ApS et hårdt slag for de små fiskefabrikker.

- Før fiskeriloven blev indført i sin nuværende form, har vi advaret om, at indførelsen af IOK-fiskeriet for jollefiskerne ville ramme de små fiskefabrikker meget hårdt, og nu ser vi de negative virkninger, siger Knud Fleischer, som er fabrikschef på Rodebay Fish ApS' fiskefabrik i Oqaatsut.
Offentliggjort

Medlem af Inatsisartut og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia Jens Napãtôᴋ', Naleraq, har stillet paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut angående handler inden for ordningen Individuelt Omsættelige Kvoter (IOK) for det kystnære fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde 47. Området omfatter Diskobugten, Uummannaq og Upernavik i perioden fra 1. januar i år og frem til nu.

Og kvoteandelshandel og kvotemængdehandel bliver flittigt benyttet i fiskeriet, fremgår det af et notatsvar fra Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg, Demokraatit.

Medlem af Inatsisartut og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia Jens Napãtôᴋ', Naleraq, har stillet paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut angående handler inden for ordningen Individuelt Omsættelige Kvoter (IOK) for det kystnære fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde 47. Området omfatter Diskobugten, Uummannaq og Upernavik i perioden fra 1. januar i år og frem til nu.

Og kvoteandelshandel og kvotemængdehandel bliver flittigt benyttet i fiskeriet, fremgår det af et notatsvar fra Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg, Demokraatit.

Selvom der er plads til forbedringer i forhold til, at jollefiskerne nu har mulighed for at få tildelt de individuelt omsættelige kvoter i forbindelse med indførelsen af den nye fiskerilov, så er der ifølge jollefiskerne også fordele i ordningen. Derimod mener Knud Fleischer, som er fabrikschef i Rodebay Fish ApS’ fiskefabrik i Oqaatsut, at det er et hårdt slag mod de små selskaber, som driver landbaserede fiskefabrikker på land.

Velbenyttet ordning

I et svar til Jens Napãtôᴋ skriver Naalakkersuisoq for Fiskeri, at der i perioden 1. januar til 12. september er foretaget 49 handler af IOK på i alt 679 tons mellem jollefiskere med fartøjer op til 6 meter og fartøjer over 6 meter samt fiskeindustriens selskaber.

Seks personer eller selskaber har siden 1. januar solgt deres kvoter fuldt ud og dermed forladt fiskeriet. Ifølge Naalakkersuisoq for Fiskeri er nogle af de fiskere, der har solgt deres kvote fuldt ud gået på pension, flyttet fra forvaltningsområde 47 eller stoppet med at fiske på grund af helbredsmæssige årsager. De resterende har kun solgt dele af deres kvoteandel. Det oplyses endvidere, at Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Fødevarer ikke modtager ikke oplysninger om priser på køb og salg af kvoteandele eller kvotemængder.

Plads til forbedringer

Anders Sandgreen Reimer, der er jollefisker i Ilulissat, skiftede i år til IOK-ordningen og købte 15 tons hellefisk fra Rodebay Fish ApS i Ilimanaq oveni sin oprindelige kvote. Selvom IOK-fordelingsmetoden af kvoter til jollefiskerne kan forbedres på flere måder, mener han, at muligheden for at købe og sælge hellefiskekvoter giver gode muligheder for jollefiskerne.

- IKO-systemet for jollefiskere har vist sig at være anderledes end det, der oprindelig blev annonceret, så mange jollefiskere, der skiftede til IOK-ordningen, har fået færre kvoter, end de havde forventet.

- Den tildelte kvote til mig med IOK-ordningen er meget mindre i forhold til mine tidligere fangstmængder i olympisk fiskeriet, hvorfor jeg var nødt til at købe ekstra kvoter.

- Jeg har haft en positiv oplevelse med køb af kvoter fra Rodebay Fish, og jeg betragter dette som en god mulighed, siger han.

Selv om overgangen til IOK var ny og udfordrende, understreger Anders Sandgreen Reimer, at han ikke fortryder det.

- Der er mere sikkert at eje kvoter af værdi, og du kan købe flere, når du har behov for dem, siger han.

Han siger, at køb og salg af kvoter er en populær praksis blandt jollefiskere, der ejer IOK.

Rammer hårdt

Ifølge Knud Fleischer, som er fabrikschef i Rodebay Fish ApS´s fiskefabrik i Oqaatsut, har indførelsen af IOK-ordningen for jollefiskere medført et markant fald i hellefiskeproduktionen på fiskefabrikken.

- I de første måneder af året var indhandlingsmængderne fra jollefiskerne høj, men på det seneste er indhandlingen fra IOK-fiskerne faldet markant, sandsynligvis fordi de er nødt til at spare kvoten for resten af året.

- I løbet af sommeren, var der over 30 landinger om dagen, men nu er det kun omkring fem.

- Hvis tingene fortsætter som de gør, vil det være svært for små fiskefabrikker at opretholde deres levedygtighed i de kommende år, siger han.

Rodebay Fish ApS beskæftiger i alt 11 medarbejdere, men fabrikschefen siger, at de er begyndt at arbejde på deltid, efter at have været fuldtidsansatte i løbet af sommeren. Rodebay Fish ApS ejer kvoter på hellefisk, og selskabet sælger dem til fiskere for at sikre en vedvarende produktion.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS