Pelagisk fiskeri
Flere makreller i grønlandsk farvand
Forskerne peger på flere faktorer, der gør, at 2016 bliver et pænt makrelår
Det går væsentligt bedre for fartøjerne at fiske efter makrel i farvandet ud for Østgrønland i år, modsat i 2015.
Og fiskernes erfaringer bakkes nu op af videnskabelige data. De endelige resultater af sommerens makrelundersøgelser blev nemlig offentliggjort onsdag af Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES, oplyser Naturinstituttet.
Læs: 20.000 tons makreller tabt på gulvet
Mod vest
Igen i år valgte en stor andel af den nordatlantiske makrelbestand at svømme mod vest i retning mod Grønland. Flest fisk blev observeret vest og syd for Island, men en betydelig andel nåede grønlandsk zone.
Varmere vand
Temperatur- og planktonforhold synes igen i år at passe sammen med den observerede fordeling af de vestligt vandrende makreller.
Makrellen overvintrer og gyder hovedsageligt vest for de Britiske Øer og gæster i sommermånederne de nordiske farvande, herunder Grønland, for at spise plankton.
Læs: Makrel-politikken er slået fejl
Bedre klima
Dette forår var varmere end 2015, og det gav formentlig makrellerne en tidligere start på vandringen mod vest end sidste år.
Mindre plankton
I 2015 var der tillige meget store planktonforekomster syd for Island, hvilket yderligere kan have bremset vandringen. I år var der lave forekomster af plankton, og flere makreller nåede grønlandsk farvand.
Læ: Seks selskaber vandt i makrel-lotteriet