Bæredygtigt fiskeri
Fiskerne vidensdeler
Med kun tre uger til et kommende landsdækkende fiskeriseminar er der lagt op til et givtigt seminar, hvor fiskeriet forinden er blevet endevendt i organisationenerne og blandt fiskerne
Der er stadig plads til forbedringer og justeringer, når det gælder fiskeriet på hellefisken. Det er den mellemregning, man er nået frem til efter det tredje hellefisk-seminar, som KNAPK står bag. Senest i Upernavik, hvor der også var input fra Upernavik Seafood.
Formålet med seminarierne er at sætte bæredygtighed og kvalitet i fiskeriet i centrum og skabe forståelse og dialog mellem fiskere, biologer, forvaltning og industrien. Og med den vidensdeling og dialog, der har fundet sted, skal hele branchen med både fiskere og organsationer og produktionsfabrikkerne sammen mødes til et landsdækkes fiskeriseminar, som finder sted om tre uger.
I Upernavik udpegede og noterede fiskerne de gode fiskebanker og de mindre gode fiskesteder. Data, som kan lægge til grund for fremadrettede kvoter. Fra industrien blev det fremhævet, hvor vigtigt det er at håndtere råvaren skånsomt, for at den holder sin kvalitet frem til forbrugeren som både kan være europæisk og asiatisk. Hvis det ikke gøres, vil prisen falde, og ressourcen bliver dårlig udnyttet.
Seminaret sluttede med workshop, hvor deltagerne bestående af fiskere, politikere og organisationer sammen kunne finde området, hvor der var plads til forbedringer. Blandt andet blev man enige om at tage følgende punkter med til det landsdækkende seminar:
• Bestanden er stabil og der er ikke tegn til nedgang
• Kvoten bør hæves og frysehuse udvides
• Der er efterslæb på kajforhold enkelte steder og dertil hjælpeværktøj som kraner
• Der skal arbejdes for mulighed for salg af andre arter (torsk, havkat m.v.)
• Forsyning af is til fiskere skal sikres, dette vil øge kvaliteten på råvaren betragteligt
• Bæredygtighed bør ikke overfortolkes, og desuden beskytter naturen selv
• Råvarebehandling sikres bedst i større fartøjer
• Arbejdskraftmangel i produktionen er ikke et ukendt fænomen, der bør gøres noget mere ved det
• Rognbærende hellefisk og hellefisk som har rognrester observeres tit i gydeperioden i Upernavik området af fiskere
• Økosystemet er vitalt for bestanden. Hajer tager stort indhug af bestanden ligesom narhvaler og hvidfisk jo gør.