Fiskerilov: Stridende parter skal mødes

På et presseseminar, som KNAPK og GE havde indkaldt til onsdag, blev det afsløret, at man på torsdag og fredag i næste uge har indkaldt politikerne til et seminar, hvor emnet alene er den nye omdiskuterede fiskerilov.

Mange tilmeldte

26 har allerede meldt sin deltagelse blandt andet naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Karl-Kristian Kruse, og naalakkersuisoq for finans og skatter, Aqqaluaq B. Egede. Herudover har en del medlemmer af Inatsisartut tilmeldt sig. Det er håbet at komme op på 40 deltagere.

Det er de to interesseorganisationers håb, at udformningen af fremtidens fiskeri igen kan ske via dialog, som pludselig stoppede tilbage i marts 2016.

Forslaget til ny fiskerilov fik mange knubbede ord med på vejen af de to bestyrelsesformænd for interesseorganisationerne Henrik Leth, GE, og Henrik Sandgreen, KNAPK, på det indkaldte pressemøde.

De to frontfigurer gentog advarslen om at gennemføre en lov, som forringer effektiviteten i fiskeriet, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for de indtægter, som landskassen og dermed samfundet nyder godt af. De henviste begge til en udtalelse fra Siumuts Simon Olsen, som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst tilbage i 2004 konstaterede, at fjernelsen af tidsubegrænsede rejekvoter ikke kunne være i samfundets interesse, da det ville blive dyrt og medføre et mere ineffektivt fiskeri.

Varsling i andre lande

Henrik Leth oplyste, at man havde indhentet viden fra andre lande, hvor lang en varslingsfrist, der burde gives, hvis de tidsubegrænsede rejekvoter ophører. I lovforslaget skriver man, at der som minimum skal ske en varsling over fem år.

- I Norge er det blevet fastslået, at der skal være en frist på mindst 20 år, hvis der ikke skal være tale om ekspropriation. I Danmark har man forhøjet vilkårene fra otte til 16 år, og på Færøerne taler man om 17-18 år, sagde Henrik Leth, der også er bestyrelsesformand for Polar Seafood, som vil blive ramt af den nye lov, hvis den vedtages i sin nuværende form.

Såvel Henrik Sandgreen som Henrik Leth efterlyste mere åbenhed fra departementet for fiskeri og fangst. De forstår ikke, at de ikke kan få indsigt i nogle rapporter, som kammeradvokaten og Copenhagen Economics har lavet forud for lovens udarbejdelse.

- Vi har fået afslag på at få aktindsigt i rapporterne. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man vil skjule oplysningerne og dermed konsekvenserne, når det handler om så vigtig en lov, sagde Henrik Leth.

Dialog og samarbejde

Det var de to bestyrelsesformænds håb, at lovforslaget ændres væsentligt, og at man bliver inddraget i det videre arbejde med at udforme en lov, som ikke har så store samfundsmæssige konsekvenser, som bemærkningerne i lovforslaget selv omtaler.

Konsekvenser

I bemærkningerne fastslås det blandt andet:

• Færre skatteindtægter
• På sigt færre beskæftigede
• Mindre effektivt fiskerierhverv