Fiskerilov: Erik Jensen afviser køreplan

Midt i august har Grønlands Erhverv (GE) fremsendt en køreplan, der skal nå frem til et nationalt kompromis, hvor der også tages højde for ønsket om at unge, der gerne vil ind i fiskerierhvervet, tilgodeses. Desuden skal den foreslåede proces sikre, at de samfundsøkonomiske aspekter er grundigt belyst.

Detaljeret plan

Den detaljerede plan, som Sermitsiaq.AG har fået indsigt i, blev sendt til Naalakkersuisoq for Fiskeri Erik Jensen i august.

- På et møde for få dage siden oplyste Erik Jensen, at hans plan var at genfremsætte det gamle fiskerilovforslag og at den skulle behandles på efterårssamlingen. Set i det lys fandt han køreplanen værdiløs, oplyser direktør for GE, Brian Buus Pedersen.

Erik Jensen og Naalakkersuisut havde håbet at kunne få efteranmeldt forslaget til ny fiskerilov, så den kunne blive behandlet på efterårssamlingen, men der hersker pludselig usikkerhed, om der er flertal i Inatsisartuts formandskab om at godkende ønsket.

Kaos om fiskerilov: Hvem har ret?

Det skaber fornyet håb om hos Grønlands Erhverv, at Naalakkersuisut trods alt vil kigge på køreplanen og sikre en proces, hvor alle sten bliver vendt. KNAPK har også udtrykt ønske om, at fiskerilovforslaget ikke kommer til behandling på efterårssamlingen i et håb om, at der bliver tid til at lave et grundigt forarbejde.

GE forslår, at der nedsættes en styregruppe med reference til Naalakkersuisut. I gruppen skal sidde repræsentanter fra Selvstyret, fiskerierhvervet og den finansielle sektor og andre centrale interessenter i fiskeriet.

Punkt for punkt

I detaljer bliver opgaven præsenteret punkt for punkt og det hele skal munde ud i en rapport senest den 1. juni 2019, oplyser Grønlands Erhverv.

Den omhandler indtil flere principper om bæredygtighed, biologisk, kommercielt, samfundsøkonomisk og en bæredygtig regulering og forvaltning. Den fem sider lange køreplan opererer herefter med følgende punkter:

• Opgaven beskrives
• Ejerskab og adgang til at foretage invester i erhvervet
• Rammer omkring tilrettelæggelse af fiskeri og produktion

I køreplanen står der endvidere, hvad Naalakkersuisuts opdrag kunne være til arbejdsgruppen:

• at udviklingen af fiskerisektoren også sker under hensyn til sikring af høj produktivitet og adgang til arbejdskraft i andre erhvervssektorer, herunder ved, at arbejdskraft ikke fastlåses i en samfundsmæssig uhensigtsmæssig struktur.
• at fiskerierhvervets indtjeningsevne skal søges fremmet, ved at driften i størst mulig grad sker på markedsmæssige vilkår med færrest mulige samfundspålagte bindinger på produktionen, med mindre disse er betinget af hensynet til en biologisk og økonomisk bæredygtig udnyttelse af ressourcen. Dette skal ses i sammenhæng med et politisk ønske om, at erhvervet kan drives så effektivt, at det også skal kunne bidrage direkte til samfundet i form af ressourcerenteafgift mv.
• at offentlige midler ikke går til at opretholde urentable enheder, men til at skabe forvaltningsmæssige rammer og gennemføre egentlige udviklingstiltag, med henblik på en løbende strukturudvikling af sektoren, herunder generationsskifte.

Sekretariatsbistand

Slutteligt i køreplanen beskriver GE, at det er nødvendigt med sekretariatsbistand, finansieret af Naalakkersuisut. Styregruppens formand og ekstern hjælp skal honoreres, mens medlemmer af Styregruppen forudsættes at deltage i kraft af deres respektive roller og interesser i og omkring fiskerierhvervet og derfor ikke skal aflønnes.