fiskeri

Fiskeriets indtjening i kraftig vækst

Fiskeriet for hele 2016 steg i værdi med 24 procent i forhold til året før, selv om der samlet set ”kun” blev fisket 18 procent flere torsk, rejer, hellefisk, stenbider og krabber.

2016 var et godt år for fiskeriet. Næsten fremgang for alle arter - såvel i fangster som værdi.
Offentliggjort

Grønlands Statistik har netop offentliggjort fiskeritallene for 2016, og det viser, at erhvervet har kronede dage med høj indtjening. En god nyhed for landet, idet fiskeriet er det vigtigste erhverv indtjeningsmæssigt.

Stenbider i tilbagegang

I forhold til 2015 er det kun stenbider, som har haft en tilbagegang i såvel indhandling som værdi – henholdsvis et fald på 29 og 27 procent.

Opgørelsen set i forhold til 2015

Hellefisk

  • Indhandling: + 22 pct
  • Værdi: + 34 pct

Torsk

  • Indhandling: + 19 pct
  • Værdi: + 15 pct

Rejer

  • Indhandling: + 26 pct
  • Værdi: + 20 pct

Krabber

  • Indhandling: + 2 pct
  • Værdi: + 20 pct

Havgående fiskeri

For det havgående fiskeri er der også en stigning i fangsterne med ca 19 pct i forhold til 2015 og værdien af fangsterne ved Grønlands farvande steg med ca. 37 pct.

Derimod faldt fiskeriet uden for Grønlands farvande kraftigt i mængde, hvilket primært skyldes en tilbagegang i loddenfangsten. Værdimæssigt var faldet dog kun 4 pct, oplyser Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS