Fiskeri: 40 millioner kroner er gået tabt

Indhandlingsbegrænsninger og bureaukrati har sat dæmper på fiskeriet efter hellefisk ved Upernavik, mener fiskere.

Offentliggjort

Opgørelsen over fangster af hellefisk i 2018 viser, at fiskeriet med fartøjer på over seks meter i Upernavik-området, har været det mest ineffektive i forhold til fiskeriet i andre forvaltningsområder.

Det skriver avisen AG.

Fartøjerne har en restkvote på 2.469 tons. Det svarer til samme værdi som den fabrik Polar Seafood vil bygge i Upernavik: 40 millioner kroner.

Situationen i Upernavik er med andre ord et spejlvendt billede i forhold til den udvikling Naalakkersuisut ønsker om større og mere effektive fartøjer i fiskeriet.

Joller mest effektive

Fangstopgørelser viser, at jollerne har haft den største effektivitet. Landede mængder fra kvoterede områder og ukvoterede områder viser, at jollernes fangst svarer til kvoter.

Fartøjerne har kun opfisket 33 procent af deres kvote i Upernavik-området.

Men problemet er mere komplekst, når det gælder fartøjer, skriver avisen.

Begrænsninger på indhandling er det store problem, påpeger formanden for KNAPK Henrik Sandgreen.

Læs hele KNAPK-formandens forklaring i AG – få adgang via link herunder:

Powered by Labrador CMS