Uummannaq
Fisker- og Fangerskolen flytter
De tre elever fortsætter på fiskeriuddannelsen i Paamiut
Tre elever skal huske at slukke lyset efter sig, når de til jul forlader Fisker- og Fangeruddannelsens lokaler i Uummannaq.
Den 31. december er det nemlig definitivt slut med den gamle uddannelse, og i stedet bliver de tre nuvaerende elever flyttet til Imarsiornermik Ilinniarfiks (Grønlands Maritime Center) afdeling i Paamiut, hvor fem elever i øjeblikket er i gang med en grunduddannelse i fiskeriet.
Omstrukturering
Lukningen af skolen i Uummannaq sker på baggrund af en indstilling til Naalakkersuisut fra en enig bestyrelse for Imarsiornermik Ilinniarfik, der har ønsket at omstrukturere Fisker- og Fangeruddannelsen til en 2 1/2 ãrs fiskeriuddannelse med fokus på fremtidige besætningsmedlemmer i det indenskærs fiskeri.
- En erhvervsfiskeruddannelse med fangst som bibeskæftigelse giver mulighed for større sammenhæng i Imarsiornermik Ilinniarfiks uddannelser og sikrer en uddannelsesmæssig styrkelse af det kystnaere fiskeri, siger forstander for Imarsiornermik Ilinniarfik, Jeppe Carstensen.
Eleverne flytter
De tre elever i Uummannaq har alle sagt ja til at fortsætte på den nye uddannelse. Og medarbejderne har frem til udgangen af september til at svare på, om de også ønsker at fortsætte deres ansaettelse i Paamiut.
Læs mere i Sermitsiaqs uddannelsestillæg, der følger med ugens avis. Du kan købe den ved at klikke på linket i bunden af artiklen