fiskeri og fangst

Fisker- og fangerforening frosset ud af Royal Greenland

Fisker- og fangerforeningen i Ikerasak kritiserer kraftigt Royal Greenland, der ikke vil udvide frysekapacitet på fiskefabrikken. Leder på fiskefabrikken bekræfter, at der er stor mangel på frysekapacitet

Offentliggjort

Fiskeriet er den største indtægtskilde i bygden Ikerasak, der ligger i Uummannaq-fjorden. Royal Greenlands lokale fiskefabrik har derfor en meget stor betydning for bygdens indbyggere.

Men fiskefabrikken har i de seneste flere år været ramt af mangel på frysekapacitet. Alligevel har Royal Greenland ingen planer om enten at udvide frysehallen eller indsætte frysecontainere. Fiskefabrikkens fryser, der kan rumme 80 tons fisk, indeholder nu allerede 25 tons fisk.

Man regner med, at den vil være fyldt op igen i løbet af februar. Dette vil ikke alene medføre, at fiskerne kommer til at mangle indtjening, når de ikke kan indhandle, men det vil også betyde, at flere ansatte på fiskefabrikken vil blive sendt hjem i en uvis periode.

Royal Greenland bekræfter, at selskabet de seneste tre år har haft kendskab til problemet med den manglende frysekapacitet i fiskefabrikken.

Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS