Firma vil kortlægge skær på rekordtid

Virksomheden DHI har haft foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg, hvor det har forelagt idéen for polikerne.

Virksomheden skriver i et brev til udvalget, at DHI gennem mere end 15 år har udviklet og satellitbaseret kortlægning af havdybder på lavt vand.

- Den maksimale dybde vi hidtil har kortlagt i Grønland, på baggrund af satellitbaseret batymetri kortlægning, er knapt 10m. Det betyder, at teknologien er særdeles velegnet til at kortlægge alle de lavvandede områder, hvor sejlads er forbundet med risiko for påsejling af skær eller tidevandszoner, forklarer Mikkel Høegh Bojesen fra DHI, som efter at have været bosat en årrække i Grønland nu er ansvarlig for DHIs satellitbaserede aktiviteter i Arktis

Ifølge virksomheden muliggør teknologien en kortlægning af hele Grønlands kystlinje på omkring to år til en pris på omkring 10 til 12 millioner kroner.

Udvalg interesserede

- Upåagtet af at nye søkort er under udarbejdelse (dele af Vestkysten forventes færdigkortlagt i 2026 finder en systematisk og dækkende kortlægning af hele den kystnære zone således ikke sted, og opgaven med at kortlægge denne sejladsmæssigt risikofyldte zone står tilbage uløst.

- Manglen på information om skær, tidevandszoner og kystlinjer har vidtrækkende konsekvenser for søsikkerheden i Grønland, lyder argumenterne fra virksomheden.

I Nuuk har DHI været ude og sejle med Anders Lykke Laursen fra Nuuk Water Taxi. Han er umiddelbart positiv overfor det, han har set fra virksomheden:

- Det her skærkort ser ud til at være en god idé. Du får nogle præcise data, som hjælper os, når vi sejler. Det er vigtigt at vide, hvor der er skær og ikke er skær - jo mere korrekte data - jo bedre og mere sikker sejlads, siger Anders Lykke Laursen.

Teknologi har potentiale

Formand i Grønlandsudvalget Aaja Chemnitz Larsen (IA) oplyser, at et flertal i udvalget fandt projektet interessant, men at der er brug for en faglig vurdering fra den danske regering af projektet.

- DHI peger på, at projektet vil koste 10 til 12 mio. kr. Det er relativt få penge i forhold til, hvor vigtig søsikkerheden i Grønland er, siger Aaja Chemnitz Larsen.

I et foreløbigt svar til udvalget skriver den danske klima-, energi- og forsyningsminister, at ministeriet og Geodatastyrelsen mener, at 'moderne satellitteknologi fremadrettet har potentiale til at spille en væsentlig rolle for sejladssikkerheden i Grønland ved at kunne forbedre og effektivisere søkortlægningen.'

Udvalget har stillet opfølgende spørgsmål til ministeren om projektet.