Finansudvalg: Anlægsfond er ikke et tag-selv-bord

Naalakkersuisut har kastet sine øjne på de mange millioner, der ligger i Anlægs- og Renoveringsfonden, for at få dækket diverse udgiftsposter. Men Finans- og Skatteudvalget har kort før jul spændt ben for, at pengene bliver et tag-selv-bord.

Offentliggjort

To sager fra Finans- og Skatteudvalgets møder den 16. og 17. december illustrerer, at Finans- og Skatteudvalget ikke per automatik godkender indstillinger fra Naalakkersuisut, der har kastet sine øjne på de midler, som stammer fra Anlægs- og Renoveringsfonden.

Udvalget har således afvist, at Naalakkersuisut kan overføre 90 millioner kroner fra Anlægs- og Renoveringsfonden til at nedbringe en gældspost i lufthavnsselskabet Mittarfeqarfiit, hvilket Sermitsiaq.AG tidligere har beskrevet.

Læs artikel: Finansudvalget afviser gælds-manøvre

I en anden sag har udvalget også sat hælene i. Her drejer det sig om finansieringen af et nyt kontrolfartøj til Grønlands Fiskerikontrol på samlet set 25 millioner kroner.

Corona-penge til fartøj

Her ville Naalakkersuisut hente penge fra den corona-konto som sidste forår blev oprettet med midler fra Anlægs- og Renoveringsfonden til at dække de ekstraordinære udgifter til blandt andet hjælpepakker.

Det bemærkelsesværdige er, at Naalakkersuisuts indstilling kommer mindre end tre uger efter, at man har indgået en finanslov for 2021, hvilket skete den 27. november.

- Finans- og Skatteudvalget skal indledningsvist bemærke, at nærværende ansøgning burde have kunnet indeholdes i Finanslovsforslaget til 2021, i stedet for en tillægsbevillingsansøgning, står der i referatet fra udvalgsmødet der fandt sted den 16. december og dermed kort efter at finansloven for 2021 var på plads.

I begrundelsen for at afvise Naalukkersuisuts indstilling om at tage pengene fra coronakontoen, som kaldes ”Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden”, står der:

Behov ikke afdækket

- I indstillingen, samt svarene på udvalgets spørgsmål, finder udvalget det ikke afdækket, hvorledes bevillingen til det ansøgte kontrolfartøj dækker det reelle behov, samt det ansøgte fartøjs nytteværdi. Her bemærkes det også, at noget af behovet muligvis kan dækkes med mindre både, som har større nytteværdi i bestemte dele af landet.

Finans- og Skatteudvalget opfordrer derimod Naalakkersuisut til, at der bliver udarbejdet en mere ”fyldestgørende plan for kontrolfartøj-behovet og inddrager denne i finanslovsforhandlingerne for Finanslov 2022”, fremgår det af referatet fra finansudvalgsmødet.

Powered by Labrador CMS