fiskerilov

Finansdepartement sabler fiskerilov ned

Finansdepartementet er stærkt kritisk over for det forslag til fiskerilov som departementet for Fiskeri og Fangst har fremlagt. Det fremgår af et høringssvar, som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i.

Offentliggjort

Finansdepartementets chef, Nikolai S. Christensen, har sendt et 11 sider langt svar i forbindelse med høringsfasen, og her fremgår det, at man er bekymret for de økonomiske konsekvenser, som er indeholdt i lovforslaget i sin nuværende form.

Betydelig finansiel risko

Under punktet ”økonomiske konsekvenser” skriver finansdepartementet blandt andet:

  • ”Grønlands Selvstyre påtager sig derfor en betydelig finansiel risiko, som ikke er klarlagt i det fremlagte forslag til fiskerilov”
  • ”Eventuelle større erstatningsbeløb vil kunne påvirke selvstyrets økonomiske handlefrihed og dermed muligheder for at forbedre den offentlige service og infrastruktur”

Finansdepartementet skriver utvetydigt, at de økonomiske konsekvenser af forslaget ikke er tilstrækkeligt belyst.

- Henset til fiskerierhvervets store betydning for landets økonomi og det forhold, at det er meget kapitalintensivt, er det særligt vigtigt at større forslag til ændringer på området er tilstrækkeligt belyst, står der i høringssvaret.

Savner konsekvens-beskrivelser

Departementet savner specifikt ”en beskrivelse af konsekvenser i forhold til såvel, hvorvidt de netop besluttede investeringer i fem nye fabrikstrawlere forventes at blive påvirket af de foreslåede punkter til ny fiskerilov. Desuden savnes en vurdering af, i hvilket omfang de foreslåede ændringer i fiskeriloven påvirker konsolideringen af et stabilt og gunstigt investeringsklima i fiskerierhvervet og andre væksterhverv”.

Finansdepartementet skriver, at man er bekendt med, at det overordnede sigte har været at mindske ”uligheden i samfundet”.

- Den generelle økonomiske ulighed i samfundet kan hensigtsmæssigt udjævnes gennem initiativer inden for skatte- og velfærdssystemet, herunder via indretningen af ressourcerenteafgifter og den generelle skattelovgivning samt ved succesfulde uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, fastslås det.

Rækken af kritikpunkter, som flugter med, hvad andre interesseorganisationer har fremsat, er lang.

Fremtidigt kvotesystem

Forslaget til ny fiskerilov tager ikke fat i, hvordan det fremtidige kvotesystem skal indrettes, og det bliver også kritiseret af finansdepartementet, som skriver:

- Det må endelig anses for særdeles vigtigt, at der som led i forslag til ny lovgivning om opsigelse af de omsættelige kvoter samtidig fremsættes et gennemarbejdet og hensigtsmæssigt forslag til et nyt system for at undgå usikkerhed, tab af værdier og reelt stop for nye investeringer i fiskeriet, som fortsat er landets vigtigste eksporterhverv.

"Betydelige usikkerheder"

- AAN (finansdepartementet, red.) vurderer, at de beskrevne økonomiske effekter i lovslaget er behæftet med betydelig usikkerhed. Der savnes uddybning og beskrivelse af forudsætninger og metode anvendt i de økonomiske konsekvensvurderinger. Lovforslaget bør forsynes med en tabel, som viser disse konsekvenser på kort sigt, såsom f.eks. 5 år, og på langt sigt, såsom f.eks. 20 år. Ligeledes bør der, udover BNP effekter også beskrives de driftsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet samt hvordan skatte- og afgiftsprovenu forventes at blive påvirket, hedder det i høringssvaret.

Powered by Labrador CMS