makrelfiskeri

Fem ugers makrelfangst på 21.000 tons

Fartøjerne, der fisker makrel, fanger omkring 1.600 tons makrel per døgn ved Østgrønland

Grafen viser, at fangsten af makrel har ligget mellem 1.200 og 1.600 tons i de seneste dage, mens fangsten tidligere (den 1. juli til 15. juli) var mellem 400 og 1.000 tons.
Offentliggjort

Der deltager 17 fartøjer i makrelfiskeriet ved Østgrønland, og mandag, den 21. juli havde de fanget 20.899 tons makrel i Østgrønland. Det oplyser kontorchef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Jóhanna Lava Køtlum, i en pressemeddelelse.

Alt tyder på, at fangsten per dag er voksende. Grønlands Fiskerilicenskontrol oplyser nemlig, at fangsten af makrel har ligget mellem 1.200 og 1.600 tons i de seneste dage, mens fangsten fra den 1. juli til 15. juli lå mellem 400 og 1.000 tons.

Forsøgsfiskeriet efter makrel, som har en kvote på 100.000 tons i Østgrønland, startede reelt den 13. juni, da et af rederiernes fiskefartøj fiskede årets første makrel i Østgrønland. Men først hen i slutningen af juni fandt man makrellen, hvilket også kan ses i grafen til artiklen.

Læs her om Naturinstituttets vurdering af makrelfiskeriet

Powered by Labrador CMS