Sydgrønland

Fåreholdererhvervet fejrer 100-årsdag til sommer

Fåreholder fra Qanisartuut, Niels Lund, er blevet genudpeget som formand for Landbrugsrådet. Et erhverv, der til sommer fejrer 100-årsdagen for indførelsen af fåreholdererhvervet i Sydgrønland

Arkivfoto
Offentliggjort

Niels Lund, der er fåreholder i Qanisartuut ved Qaqortoq, er af naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Siumuts Karl-Kristian Kruse, blevet genudpeget som formand for Landbrugsrådet i valgperioden.

Det meddeler selvstyret i en pressemeddelelse.

Ifølge selvstyret er det Niels Lunds ønske, at det nye Naalakkersuisut vil modtage Landbrugskommissionens anbefalinger til sig, ‘idet der virkelig skal ske noget drastisk for vende den negative udvikling til de positive’, lyder det i pressemeddelelsen.

Læs: Fåreholderne frygter uran-affaldsdepot

- Den samlede lovgivning inden for landbrugserhvervet er forældet og Landbrugsrådet sætter pris på at arbejdet er blevet igangsat, siger formanden Niels Lund.

Niels Lund, er også er formand for De Samvirkende Fåreholderforeninger, meddelte desuden under landbrugsrådets 35. møde i Qaqortoq i slutningen af februar, at fåreholderne til sommer vil fejre 100-årsdagen for den officielle indførelse af fåreholdererhvervet i Sydgrønland.

Se billeder: Fuld fart på fåreholdernes årlige møde

Powered by Labrador CMS