Fangere som grænsevagter

Klimaændringer har ramt fangerne hårdt i Grønlands nordligste distrikt. Den mørke periode fra november rammer fangerfamilierne hårdt i husholdningbudgettet, hvor den tynde havis og mørket nærmest sætter fangererhvervet på standby.

Nu vil fangerne søge nye indtjeningmuligheder.

– Fangerne kan uden problemer varetage overvågningen af den nordligste grænse. Det kan især ske i vintermånederne, hvor fangerne kører med deres slæder og kender området som deres egen lomme, siger formanden for fisker- og fangerorganisationen KNAPK Leif Fontaine, der i denne uge har holdt en række møder med fangerne fra Qaanaaq-området.

Fangerne har indset at de ikke længere kan forsørge sig alene med fangst.

Fangerne vil udover grænseovervågningen uddannes som outfittere, hvor de blandt andet vil tage turister på moskos- og isbjørnejagt.

– Fangerne vil også rette henvendelse til naalakkersuisut (landsstyret), hvor de vil kræve forsøgsfiskeri med henblik på en overgang til fiskeri-erhvervet, siger Leif Fontaine.

Fangerne kræver samtidig, at Arctic Green Foods anlæg bliver privatiseret og at der bliver etableret havnefaciliteter i Qaanaaq.

Men det kommer til at tage tid med at få foretaget forsøgsfiskeri og udvikling af indhandlingsmulighederne.

– Det er hårdt behov for hjælp til fangerne. Derfor er det nødvendigt, at der bliver etableret en fond, der skal hjælpe fangere, der bliver ramt af klimaændringer, siger Leif Fontaine.

Han meddeler også, at fangerne nu kræver, at begrænsninger på fangst at nar- og hvidhvaler bliver afskaffet, da den traditionelle fangstmetode i Qaanaaq-område allerede sætter begrænsninger og, at fangernes observationer viser, at der er nar- og hvidhvaler nok i området.

Fangerne inviterer nu naalakkersuisoq for fangst og fiskeri Ane Hansen til at aflægge Qaanaaq-området besøg, da fangerne ønsker at drøfte erhvervsudviklingsmulighederne med naalakkersuisut.