Fagfolk frygter social dumping trods ny storskalalov

Artiklen blev bragt i Information 9. september 2013

Grønlands regering ville sikre rimelige forhold for alle arbejdere i landet. Derfor undlod det store regeringsparti Siumut at stemme for storskalaloven sidste år, da partiet var i opposition, og derfor lovede regeringskoalitionen med Siumut i spidsen at ændre loven som det første, når den var kommet til magten. Nu viser det sig, at regeringens eget bud på en storskalalov i lige så høj grad kan misbruges til at hente udenlandske arbejdere til Grønland på urimelige vilkår. Det konkluderer en række jurister og fagforeninger, der har nærstuderet lovforslaget. Det skriver Information. »Forslaget kan give anledning til massiv social dumping,« siger Lars Lyngse, der er ledelseskonsulent i 3F og beskæftiger sig med udenlandsk arbejdskraft. »Det ser fint ud, når man først læser forslaget igennem - man accepter de grundlæggende menneskerettigheder og så videre. Men når man så nærlæser det, ligger der en masse begrænsninger i loven, så den ikke sikrer noget i praksis,« siger Lars Lyngse til Information. Loven giver adgang til at ansætte udenlandske arbejdere i Grønland på udenlandsk overenskomst. Som det er tilfældet med den nuværende lov lægger ændringsforslaget op til, at udenlandske arbejdere ikke må arbejde for mindre end den grønlandske mindsteløn. Men grundlønnen er kun en lille del af en overenskomst, påpeger 3F, og derfor er der ingen garanti for, at udenlandske arbejdere bliver behandlet på lige vilkår med grønlandske arbejdere. Det samme fremhæver LO. Eksempelvis er der ingen bestemmelser om arbejdstid og overarbejdsbetaling, siger næstformand i LO, Lizette Risgaard. »Den slags er med til at undergrave det grønlandske arbejdsmarked,« siger Lizette Risgaard, der håber, at den grønlandske fagbevægelse får mulighed for gøre indsigelser mod risikoen for social dumping i den videre lovbehandling. Den grønlandske fagforening SIK har endnu ikke taget endelig stilling til lovforslaget, der har høringsfrist på fredag.

Ændringsforslaget henviser flere gange til almindelig kollektiv arbejdsret, der normalt regulerer arbejdsforhold. Men netop de mange henvisninger kan vise sig i praksis at være en udvanding af den kollektive arbejdsret, siger advokat Henrik Karl Nielsen, der har speciale i arbejdsret og grønlandske forhold. »Det er farligt, når man ved lov siger, 'her gælder de kollektive overenskomster, og her gælder de ikke'. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at når man går ind og piller ved noget, udvander man en hel masse andet, selv om det ikke var hensigten. Hvorfor regulere noget, hvis det i forvejen gælder,« spørger Henrik Karl Nielsen. Erhvervs- og råstofminister Jens-Erik Kirkegaard (Siumut) har tidligere forklaret over for Information, at ændringsforslaget primært indeholder juridiske præciseringer, »der styrker arbejdernes rettigheder«. En forbedring er retten til fem ugers ferie, men derudover er der ikke mange ændringer, siger formanden for Foreningen af Grønlandske Advokater, Peter Schriver. Han er dog ikke bekymret for social dumping, hverken i den gamle eller den nye lov, for udlændinge kan slet ikke få opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, hvis de ikke er ansat på »sædvanlige« vilkår. Desuden mener han ikke, at storskalaloven ændrer ved den almindelige kollektive arbejdsret. »Hele vejen igennem er der henvisninger til gældende kollektiv arbejdsret, men efter min overbevisning ændrer det ikke ved, at kollektiv arbejdsret gælder, uanset om det står i loven eller ej,« siger Peter Schriver.