Færre hellefisk rammer Halibut Greenland
Halibut Greenland kommer ud med et millionunderskud
Den kraftige tilbagegang i fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten slår nu direkte igennem på bundlinjen hos Halibut Greenland.
Mængden af hellefisk indhandlet i Diskobugten blev næsten halveret, sidste år blev der således kun indhandlet 7.268 tons mod 13.331 tons året før.
Og dermed har også Halibut Greenland indhandlet væsentligt mindre end tidligere år.
Det er en afgørende del af forklaringen på, at et forventet overskud hos Halibut Greenland på 8 millioner kroner blev vendt til et underskud på 15,2 millioner kroner, fremgår det af selskabets årsrapport.
Også tsunamien ramte selskabet. Det var nemlig i gang med at bygge et nye indhandlingsanlæg i Uummannaq, da tsunamien ramte. Færdiggørelsen blev derfor stillet foreløbigt i bero, hvilket alene har givet et tab på 6,9 millioner kroner.
Ledelsen forventer et overskud i 2018.