Fiskeripolitik
Færøerne og Grønland skal kunne stemme uafhængigt af hinanden
Grønland, Færøerne og Danmark bør have en stemme hver, i stedet for én samlet stemme, når der skal stemmes om internationale fiskeriaftaler i fremtiden. Det mener den færøske lagmand Kaj Leo Holm Johannesen
Landsstyret på Færøerne ønsker at kunne stemme uafhængigt i internationale organisationer uanset, hvad Grønland og Danmark mener.
Danmark, Færøerne og Grønland bør ikke kun have én stemme ved afstemninger i internationalt samarbejde om forvaltning af fiskeriaftaler i internationalt farvand, mener Kaj Leo Holm Johannesen.
På rigsmødet til sommer vil det færøske landsstyre derfor foreslå, at parterne ajourfører deres udenrigspolitiske ordning, oplyser lagmand Kaj Leo Holm Johannesen fra Sambandspartiet i den årlige færøske udenrigspolitiske redegørelse, som lagtinget debatterer mandag den 13. april.
Udenrigslov en hindring
Det er et problem, når Danmark stemmer på vegne af Grønland og Færøerne, når det gælder internationale aftaler. Det er en forhindring, at der kræves enighed, sagde Kaj Leo Holm Johannesen ved fremlæggelsen af sin udenrigsredegørelse fredag den 10. april.
Ifølge redegørelsen er der en begrænsning i den udenrigspolitiske lov fra 2005. Den siger, at landstyret ikke alene kan træffe en beslutning i internationale retslige aftaler i overtagne sagsområder, som vedrører både Færøerne og Grønland.
Der skal være tale om aftaler, som Danmark ikke er medlem af, eller hvor EU repræsenterer Danmark, og hvor Færøerne har overtaget sagsområdet.
Vil have sin egen stemme
- Færøerne og Grønland har bestræbt sig på, at hvis et land har konkrete interesser i fiskeriet, så bestemmer dette land, hvordan der skal stemmes, siger Kaj Leo Holm Johannesen og fortsætter:
- Vi ser det gang på gang, at interesserne hos Grønland og Færøerne ikke er de samme, fordi det er to forskellige lande med hver deres fiskeriområder, siger lagmanden.
Tre havorganisationer
Problemerne opstår i organisationer, som samarbejder om fiskeriaftaler i internationalt farvand, hvor Danmark er repræsenteret gennem EU.
Det drejer sig om NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission), NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization) og NASCO (The North Atlantic Salmon Conservation).
Særlige udfordringer i NEAFC
Danmark, Grønland og Færøerne) en stemme som de andre medlemslande i organisationen.
Færøerne og Grønland skal være enige om, hvordan fiskeriet efter en bestemt art skal udføres. Ifølge lagmanden er der specielt behov for ændringer i forhold til den nordøstatlantiske fiskerikommission NEAFC.
I forbindelse med makrelfiskeriet har Færøerne og Grønland hver deres interesser. Grønland har tildelt sig selv en forsøgskvote og vil gerne være kyststat, mens Færøerne har lavet en femårig aftale med EU og Norge.
Island er ikke med, og derfor er kyststaterne ikke enige.
Færøerne og Grønland lammer hinanden
Er interesserne ikke de samme, så stemmer DFG ikke. Det medfører, at Færøerne og Grønland ikke kan påvirke afstemningsresultatet.
Det kan være svært at lave strategiske forlig med lande, som vi har fælles interesser med og samtidig sikre, at NEAFC giver sit samtykke til disse forlig, bliver der sagt i redegørelsesrapporten.
NEAFC kunne eksempelvis ikke give sit samtykke til makrelaftalen mellem Færøerne, EU og Norge.
- Det er en forhindring, når der blive krævet, at vi skal have en fælles stemme. De forskellige interesser tilskynder til at revidere denne bestemmelse i den udenrigspolitiske lov. På rigsmødet til sommer vil landstyret foreslå, at parterne ajourfører forordningen, siger Kaj Leo Holm Johannesen.