Færøerne får hjælp fra Vækstfonden

Det færøske erhvervsliv og den færøske økonomi er kommet under pres på grund af coronavirusset. 18 personer er nu testet positive for Covid-19. Myndighederne har sat lignende tiltag i værk som i Danmark, og det færøske samfund er stort set lukket ned.

Ligesom i Danmark har den færøske regering, landsstyret, præsenteret en hjælpepakke til erhvervslivet.

Hjælpepakken indeholder hjælp fra Danmark. Landsstyret har sagt ja til hjælp fra den danske regering om, at små og middelstore virksomheder kan få hjælp fra Vækstfonden.

- Vækstfonden kan garantere op til 70 procent af de nye lån, virksomhederne får for at sikre penge til driften, nu hvor situationen er unormal og man kan regne med, at virksomheder i nogle erhverv kommer til at mangle likviditet.

- Det bliver udbetalt sådan, at hvis virksomheden er kreditværdig og har mistet mere end 50 procent af omsætningen på grund af coronakrisen, så opfylder de kravene for at få hjælp, sagde lagmand Bárður Nielsen på et pressemøde søndag.

Det er en forudsætning for hjælpen, at virksomheden ikke har flere end 250 ansatte. Få virksomheder på Færøerne beskæftiger flere end 250 personer.

Lønkompensation

Hjælpepakken bliver hastebehandlet senere på ugen, og skal i første omgang være gældende til 30. juni.

Udover aftalen angående Vækstfonden indeholder hjælpepakken:
* Løn under sygdom eller karantæne, også frivillig karantæne.
* Tilskud til ansatte, som sættes ned i arbejdstid.
* Fristen for indbetaling af moms den 10. maj udskydes for at styrke likviditeten.

Landsstyret havde forventet at få 400 millioner ind i momsindtægt.

Hvad de andre tiltag kommer til at koste, er svært at få et overblik over. Et foreløbigt skøn siger omkring 100 millioner kroner.

- Det er svært at sige, hvad det kommer at koste, men om det bliver mere end 100 millioner, så vi vil bevilge det, som skal til, siger landsstyremanden for finansanliggender Jørgen Niclasen.

Går ud over væksten

Fremgangen i den færøske økonomi har været stor de senere år, og eksporten af især laks og pelagisk fisk er eksploderet.

Det Økonomiske Råd på Færøerne har i sin nyeste rapport, som udkom tidligere på måneden, spået en vækst på syv procent målt på BNP i år.

- Det kan jeg sige, at det bliver det ikke i år. Men hvad det bliver, tør ingen spå om. Rammerne om finansloven skal fremlægges inden 1. april, men det er svært at lave, fordi inden tør forudsige, hvad der kommer at ske.

Polstret til en krise

Direktøren i Landsbanken, som er en offentlig institution på Færøerne, Malan Johansen, siger til Kringvarp Føroya, at Færøerne er rimeligt godt rustet til at klare en krise. Der har været økonomisk fremgang siden 2010.

Efter den store krise i starten af 1990´erne blev der lavet en lov, som siger, at Færøerne skal have en likviditet på 15 procent af BNP. De penge skal placeres i udlandet. Hvis der opstår en krise, så skal man kunne tage pengene hjem, hvis det bliver nødvendigt.

- Beløbet er i dag tre milliarder, så vi er klar til en krisesituation, siger Malan Johansen til Kringvarp Føroya.

Selv om den færøske økonomi kan klare sig på længere sigt, så kan corona-krisen få store konsekvenser for enkelte personer og måske også virksomheder. Især i serviceindustrien.

Malan Johansen tilføjer, at færingerne ikke skal være bekymrede for den færøske økonomi.