Færøerne enig om fiskerireform

Med al sandsynlighed er det lykkedes for formændene i den færøske koalition at lave et kompromis om fiskerireformen.

Ændringer gennemført

- Partierne er enige om at lave ændringer i forslaget om fiskerireform, meddeler formændene for Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn tirsdag i en pressemeddelse. Ifølge pressemeddelsen har det været nødvendigt at lave en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag.

Det skabte uro i det politiske system på Færøerne, da det kom frem, at mindst tre af de 17 lagtingsmedlemmer bag regeringen ikke ville stemme for fiskerireformen.

Reformen blev fremsat på et pressemøde den 7. marts. Siden har landsstyret arbejdet hårdt på at få styr på tropperne og sikre sig, at alle stemmer for herunder også løsgæneren Sonja Jógvansdóttir. Hun er det afgørende mandat, da 17 er det snævreste flertal i lagtinget, som har 33 medlemmer.

Kvoteauktion i mindre omfang

Et af de store slagsmål har været, om fiskekvoter skulle sælges på auktion. Det har hele tiden været planen for koalitionen. Andelen af kvoter er blevet mindre end det oprindelige udspil fra 7. marts.

I forslaget, som bliver fremsat i lagtinget i næste uge, vil 25 procent af de pelagiske kvoter, kvoterne i Barentshavet, på Flemmish Cap og i Østgrønland blive solgt på auktion.

Kvote-regler

Tallene er baseret på kvoterne i 2018. Bliver kvoterne højere, skal den andel, som er højere end 2018, sælges på auktion.

Det er en del mindre end det oprindelige forslag. Her var planen, at de nye rettigheder skulle sælges på auktion. De nye rettigheder var middelfangsten af de seneste 10 år. For sildekvoten betød det, at 60 procent skulle sælges på auktion.

Antitrustreglerne lempes i forhold til det oprindelige forslag. Planen var, at en virksomhed højst må eje 12 procent af rettighederne. I det nye forslag er grænsen 17,5 procent. I visse tilfælde - ved pelagisk fiskeri, fiskeri efter bundfisk og fiskeri på langfart - er grænsen for hvert fiskeri 20 procent.

Det er dog lykkedes for forslagsstillerne at holde fast i, at man går fra et system med fiskeridage inden for 200 sømil til en kvotefordeling.

Vigtigt at undgå valg

- Alternativet var, at vi ikke fik ikke en fiskerireform, og at man eventuelt fik et lagtingsvalg. Den løsning, som man så ville få, ville blive langt værre end den, man får i dag, siger formanden for Framsókn, Poul Michelsen, til Kringvarp Føroya.

Poul Michelsen erkender at kompromiset ligger et godt stykke fra det, som koalitionen havde planer om. Men han må erkende, at når flere medlemmer af koalitionen ikke ville støtte det oprindelige forslag, så må koalitionen leve med det.

-Ingen kæde er stærkere end det svageste led, siger Poul Michelsen.

Stadig stor modstand

Formanden for Føroya Fiskimannafelag (Færøernes Fiskeriforening), som er fiskernes fagforening, er stadig ikke tilfreds med forslaget.

- At sælge fiskerirettigheder på auktion er at sælge os til storkapitalen. Det bliver de rigeste som køber, siger Jan Højgaard til nyhedssiden in.fo.

Han er heller ikke begejstret for at skifte fra fiskeridage til kvoter, fordi det er værre for forvaltningen af fiskebestanden.

Jan Højgaard har før truet med at lægge fiskeriflåden ned i protest overfor den nye reform. Den trussel vil han ikke tage tilbage trods det nye kompromis.

-Det er en mulighed, vi stadig overvejer, siger Jan Højgaard.

Førstebehandling om få dage

Forslaget førstebehandles inden lagtinget går på sommerferie den 11. maj.

Den ny lagtingssamling begynder 29. juli, så man skal fravige tidsfristerne, hvis anden- og tredjebehandlingerne skal afvikles før 29. juli.