Enoksen tager til genmæle i kvote-slagsmål

Hans Enoksen afviser, at han spiller højt spil med fiskerierhvervet, ved at personer eller selskaber uden kvoter kan søge om udenskærs og indenskærs kvoter, af den eksisterende kvote, der er på 196.000 tons.

Ordningen vil hjælpe de unge

- Det drejer sig kun om to procent af den samlede kvote, som de kan søge om, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Hans Enoksen i en pressemeddelelse.

- Ordningen kan for eksempel komme til gode for unge og for andre kystnært fiskere, som i de senere år ikke har haft mulighed for at fiske rentabelt, idet det er blevet sværere, at fiske kystnære fisk. De har ikke fået tildelt kvoter, idet største del af kvoterne er tildelt selskaber, siger Hans Enoksen.

Naalakkersuisut besluttede i februar, at 10 procent af udenskærs kvoter på hellefisk, torsk og rødfisk stilles til side og kommer i offentligt udbud, hvor personer eller selskaber uden kvoter, kan søge kvoterne.

Læs også: SIK og GE: Rederne, besætningerne og samfundet rammes

Naalakkersuisuts hensigt er ikke at fratage de etablerede rederiers kvoter. Men erfaringerne viser, at rederierne ikke fisker deres kvoter op, påpeger Hans Enoksen.

Kvoter sælges

- Der er endda tale om, at op mod 8.000 tons rejer om året, som rederierne sælger til kystnære fiskere, idet de ikke formå at fiske kvoten. Samtidig med at de sælger kvoter, så kræver de endvidere, at køberne skal indhandle fangsterne til deres fabrikker, skriver Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.

- Vi kan ikke byde sådanne forhold til fiskerne, understreger Hans Enoksen, der har en målsætning om at få flere aktører ind i fiskeriet. Udenskærs kvoterne er tildelt til få selskaber. Det er på tide, at flere skal have andele af kvoterne, fremfor at få selskaber skal have eneret af landets levende ressourcer.

Samfundet har råderetten

- Hvis rederierne ikke formå at fiske kvoterne op, så må samfundet have råderetten tilbage, og overdrage kvoterne til fiskere, som ikke har kvoter i forvejen, siger Hans Enoksen.

- Jeg vil på det kraftigste understrege, at havets levende resurser er samfundsejede. Kvoterne er tildelt få selskaber. De er blevet foræret til dem, uden at spørge borgerne her i landet. Ordningen har medført, at mange fiskere er blevet frataget deres kvoter, og er blevet tilskuere.

Politikerne må stille bedre betingelser for kystnære fiskere, som ikke kan fiske på grund af mangel af fisk, og for unge, som vil indgå i fiskeriet, hedder det.

De unge får nu mulighed for at søge kvoter, når Nalakkersuisut vedtager bestemmelsen om offentligt udbud af de nævnte fisk. Da fiskerne ikke har kvoter er der blevet flere arbejdsløse i byerne. Og fiskerne kan ikke få udviklet deres fiskefartøjer, eftersom de ikke kan fiske, forklarer Hans Enoksen.

Ikke et ord om økonomisk rentabilitet

Nedenstående kvoter kan rigtigt mange familier i Grønland drage nytte af, fastslår Hans Enoksen, der i pressemeddelelsen ikke går ind i problematikken om det er en økonomisk rentabel model, han står bag.

Kvoterne, som personer eller selskaber uden kvoter kan søge, er følgende:

• Hellefisk ved Nordvestgrønland 793 tons.
• Hellefisk ved Sydvestgrønland 295 tons.
• Hellefisk ved Østgrønland 250 tons.
• Bundlevende rødfisk Østgrønland 462 tons.
• Torsk Vest - og Østgrønland 1.138 tons.