Partii Naleraq
Enoksen siger undskyld til Tele-direktør
Partii Naleraq har efter eksklusionen af Per Rosing-Petersen udsendt en officiel undskyldning til Tele-Posts koncernchef
- Det er ikke Partii Naleraqs formål, at enkelte personer og enkelte ansatte skal forfølges.
Sådan lyder en undskyldning fra Partii Naleraqs formand, Hans Enoksen, til Tele-Posts koncernchef, Kristian Reinert Davidsen, oplyser KNR.
Smidt ud
Undskyldningen kommer umiddelbart efter, at partiet ekskluderede Inatsisartutmedlem Per Rosing-Petersen som følge af samarbejdsvanskelligheder.
Læs: Smidt ud af Partii Naleraq
Per Rosing-Petersen havde i et paragraf 37-spørgsmål beskyldt Tele-Posts koncernchef for at være skyld i et stort underskud i en færøsk virksomhed - en anklage, han ikke har dokumenteret - og som i sidste ende førte til hans exit fra partiet.
Læs: Tele-chef kræver at blive renset for beskyldninger om underskud
Per Rosing-Petersen oplyser til KNR, at han indtil videre fortsætter som løsgænger i Inatsisartut og tilføjer, at han fastholder sine udtalelser.
Læs: Formand: Rosing-Petersen kan fortsætte som løsgænger