Enoksen gemmer 10 pct af fiskekvote

Grundlaget for fordeling af kvoter for visse havgående arter – eksklusiv rejer – så tilforladeligt ud ved første øjekast, da departementet sendte sin orientering ud den 8. februar.

Men en ny praksis har fået Grønlands Erhverv til at fare i blækhuset og protestere via en pressemeddelelse.

I beslutningen fra fiskeridepartementet fremgår det blandt andet, at kvoterne i første omgang fordeles til de rederier, som har haft samme kvoter tidligere år. Og er der resterende kvoter til rådighed, så vil de blive fordelt blandt eksisterende rederier.

Denne praksis protesteres der ikke imod. Men så skriver Hans Enoksen.

- Det vurderes, at der er grundlag for, at nye aktører kan komme ind i fiskeriet. Derfor stilles 10 % af kvoterne på hellefisk, torsk og rødfisk til side og kommer på et senere tidspunkt i offentligt udbud, hvor personer eller selskaber uden kvoter på disse kan søge disse kvoter.

"Uforståelig beslutning"

Den beslutning forstår direktør Brian Buus Pedersen fra Grønlands Erhverv ikke.

- Set i lyset af, at der i forvejen er overkapacitet i den hjemmehørende del af fiskerflåden, vil denne beslutning medføre et samfundsmæssigt værditab. Nye aktører i fiskeriet skaber yderligere overkapacitet og samfundsøkonomisk tab. Hvorfor skal vi ikke i stedet bruge den kapacitet, vi allerede har i den hjemmehørende flåde? spørger Brian Buus Pedersen, der mener, at det er et bevis på, at fiskeripolitikken bruges til fordelingspolitik.

Dårlig udnyttelse af ressourcerne i fiskeriet medfører tab for samfundet, understreger GE-direktøren, der påpeger, at Naalakkersuisoq i stedet aktivt skulle samarbejde med erhvervslivet og understøtte udviklingen af nye erhverv og nye arbejdspladser.