En stor investering i vandkraft og smelteværk

Muligheder for at udnytte vandkraften fra Tasersiaq-søen handler især om at skabe energiintensiv industri, som for eksempel produktion af ammoniak og aluminium.

Analyse af udviklingsprojekterne afslører, at aluminium har de største sociale, økonomiske og klimamæssige fordele, der er 3 til 7 gange større end ammoniak. Aluminium tiltrækker desuden andre industrier med potentiale for at øge værdien af solgt aluminium flere gange.

Jørgen Wæver Johansen, der sammen med Klavs Sefeld Møller har forberedt det store projekt, oplyser, at Tasersiaq alene konstant kan producere 950 MegaWatt (firm energy) året rundt, der er nok energi til at producere 600.000 tons aluminium om året i et aluminiumsmelteværk.

– Med de nuværende verdensmarkedspriser vil produktionen kunne sælges til 12 milliarder kroner og der er stor efterspørgsel på aluminium på verdensmarkedet, som er et kritisk metal for både EU, USA og NATO, påpeger de.

– Vi vil kunne producere klimavenligt aluminium ligesom de islandske smelteværker. Hvis vi får samme vilkår og betingelser, som de har fået, da de startede op, står vi bedre stillet end Island og er således meget konkurrencedygtige.

– Omsætning fra 600.000 tons Aluminium er dobbelt så stor som det samlede fiskeri i Grønland, og husk nu på at vi kun har undersøgt, hvad een sø kan give.

– Der er meget store muligheder i området, da al energien kan udnyttes industrielt, blandt andet kan alt overskudsenergi bruges til produktion af grønne brændstoffer, og dermed formindske vores afhængighed af fossile brændstoffer, understreger Jørgen Wæver Johansen.

Projektet

Det er ikke blevet oplyst, hvor mange og hvilke selskaber, der kommer med i den afsluttende prækvalifikationsrunde. Men det franske statsejede energiselskab EDF og det Islandske Landsvirkjun har vist interesse, hvorimod danske Ørsted har trukket sig.

De fleste selskaber, som er interesserede, vil bruge energien til produktion af ammoniak og Power to X.

– Men vi er sikker på, at aluminium er bedst, fordi det er mest værdifulde, og baseret på gennemprøvet teknologi med afsætning til et eksisterende marked, i både Nordamerika og Europa. Vi vil sågar kunne bidrage til at Europa bliver stadig mindre afhængigt af at købe aluminium fra Rusland, tilføjer Jørgen Wæver Johansen.

Han anslår, at når produktionen er i drift, skal der på vandkraftværk og i smelteværket i alt beskæftiges omkring 1.500 årsværk.

I dag løber vandet fra søen ud i Kangerlussuaq fjorden, og det er en mulighed at placere smelteværket ved Kangerlussuaq fjorden, men det kommer an på de krav og vilkår, som selvstyret kommer med i deres prækvalifikationskrav.

– Det er vigtigt, at smelteværket placeres ved havet, så produktionen kan sejles ud året rundt. Der, hvor vi tænker at placere værket, er ved Kangerlussuaq fjorden og masser af plads til smelteværk og følgeindustri, samt mulighed for landfast forbindelse til Kangerlussuaqs Internationale lufthavn, siger Jørgen Wæver Johansen. 

Arbejdskraftreserve

Hvordan vil du skaffe de medarbejdere?

– Vi kender til et smelteværk i Island med 614 medarbejdere, hvor 57 procent er ufaglærte. Der er gennemsnitslønnen 730.000 danske kroner om året, det er 2,5 gange højere end gennemsnitslønnen i Grønland.

– Grønland har en stor uudnyttet arbejdskraftreserve, hvis vi sammenligner os med Færøerne og Island. Jeg tror, at der er rigtig mange i Grønland, der gerne vil tjene den løn. Vi har desuden mange unge mellem 16 og 24 år, som hverken er på uddannelse eller i arbejde. Herudover er mange grønlændere flyttet til Danmark for at få en bedre velfærd og fremtid for deres familie. Jeg tror, at de gerne vil flytte tilbage til Grønland, hvis vi kan vækste og skabe bedre velfærd – og det vil vi kunne med vores projekt.

– Vi har set på Færøerne, hvordan den gode økonomi resulterede i, at folk flyttede tilbage til øerne, det samme kan ske i Grønland.

– Vi har set i Oman i den arabiske verden, at man i forbindelse med beslutning om at opføre et smelteværk, startede en fokuseret indsats (Omanization) for at kompetenceudvikle og ansætte lokal arbejdskraft på smelteværket. Beslutningen om etablering af smelteværket i Oman blev truffet i 2004, og i 2009 var smelteværket klar til produktion. 10 år senere var 75 procent af medarbejderne lokale Omani. Det er derfor bevist, at det kan lade sig gøre, hvis der er politisk vilje til det, vurderer Jørgen Wæver Johansen.

Hvor mange penge skal der investeres i vandkraft og smelteværk?

– 40-45 milliarder kroner.

Hvad med den dyre infrastruktur, som havn, boliger og faciliteter til medarbejderne, sygehus, veje, og måske lufthavn. Hvem skal finansiere det?

– Vi forventer, at samfundet vil være interesseret i at sikre infrastrukturen, som vi har set det i Island, når der investeres så mange penge i Grønland for at skabe vækst og omsætning. Det vil gavne hele samfundet.

– Det er meget vigtigt, at politikerne samles om dette projekt, som vil kunne skabe grundlag for den økonomiske selvbårenhed, som alle ønsker.

– Vi kan se i Kalundborg, hvor Novo Nordisk investerer 43 milliarder kroner i en ny fabrik. Både kommune og stat og region er med til at investere i infrastruktur som boliger, børnehaver, bedre skoler, uddannelse og motorvej med videre, fordi de kan se værdien i, at der investeres i lokalsamfundet.

– Det er vigtigt, at politikerne bliver enige og arbejder sammen om at realisere et så stort projekt og Grønlands deltagelse i udbudsrunden. Det er vigtigt at tage ejerskab af værdikæden, det viser erfaringen fra Kryolitminen jo også.

– Så det handler, at vi skal blive enige og ville det her sammen, for ellers bliver det ikke til noget, understreger Jørgen Wæver Johansen.

– I dag løber vandet ud i Kangerlussuaq. Det vand, som kan skabe en omsætning på 12 milliarder kroner om året – i de næste 100 år. Jeg undrer mig meget over, at man ikke arbejder med at få den prækvalifikation gjort færdig. De værdier har vi brug for i dag til at sikre og udvikle vores velfærd og genskabe væksten i Grønland. Det er simpelthen ikke godt nok, at det projekt ligger stille, siger han.