MOTOORI

Elbilerne rykker ind i Grønland 

År for år rykker elbilerne ind på det grønlandske marked. Det sker i takt med at teknologien udvikler sig med større batterier og hurtigere ladetid. Samtidig er udbuddet af elbiler enormt. – Vores erfaring er, at de fungerer stabilt i daglig brug også om vinteren, siger salgschef i Deres Auto i Nuuk. 

Elbiler er blevet mere almindelige i Grønland. Langt de fleste elbiler kører rundt i Nuuk, hvor ladeinfrastrukturen også er bedst udbygget.
Offentliggjort

Ud af de 7.088 personbiler, varebiler og lastbiler der kører rundt i Grønland, er de 795 elbiler. Det viser en opgørelse fra Grønlands Statistik fra maj 2025. 

Siden 2020 er antallet af el-biler steget stille og roligt år for år, og det ser ud til at fortsætte. 

Elbilernes popularitet skyldes ifølge nyhedsredaktør på FDM's magasin Motor, Torben Arent, at man i øjeblikket får mest for pengene ved at købe en elektrisk bil.

Den samme tendens ser man i store dele af Europa. Det fortæller Torben Arent, der er nyhedsredaktør på FDM's magasin Motor.  

– I Danmark er det mest entydigt. I januar og februar var vi helt oppe på, at 80-90 procent af alle nye biler, der blev solgt, var elbiler. Ser man ud over Europa er det et mere broget billede. I Sydeuropa udgør elbilerne kun 5 procent af markedsandelen, mens elbilerne i lande som Danmark, Holland, Finland og Storbritannien udgør ca. 20 procent af alle personbiler i vejene. Gennemsnittet i Europa ligger i øjeblikket på 19 procent. 

Gigantisk udvalg 

Elbilernes popularitet skyldes ifølge Torben Arent, at man i øjeblikket får mest for pengene ved at købe en elektrisk bil. 

– Driftsomkostningerne er lavere, og der er et gigantisk udvalg af forskellige elbiler. I år kommer der 65 nye biler på markedet, og de 60 er elbiler. Så udvalget er meget stort. Ladeinfrastrukturen er også vigtig for udbredelsen af elbiler, og i Danmark er den for eksempel meget udbygget med lynladere. 

Ny teknologi 

De senere år har elbilsteknologien også udviklet sig markant, så bilerne har en længere rækkevidde og mulighed for hurtigere opladning. 

– Jeg sidder netop nu til pressemøde om den nye version af elbilen fra BYD, der - da den blev introduceret på markedet havde en ladehastighed (kW) på 82. I dag er den oppe på 220, hvilket betyder at man kan lade den ultrahurtigt fra 10 til 80 procent på 25 minutter. Det er brugbart.  Også batteriets kapacitet er vokset - dog ikke helt så meget - men fra 60 til 75 kW, hvilket sikrer en længere rækkevidde. 

Ifølge Torben Arent er kulde dog stadig en negativ faktor i elbiler. For selvom de nye elbiler er udstyret med batteriforvamning og varmepumper, så er der stadig et stort varmetab, der betyder, at bilerne typisk kører 40 procent under normen i temperaturer under frysepunktet. 

– Så kort sagt: ja, kulde påvirker – men vi oplever ikke, at batterierne “ikke virker”, siger salgschef i Deres Auto Palle Frederiksen om erfaringen med elbiler.

Fungerer stabilt - også om vinteren 

Hos Deres Auto i Nuuk siger salgsdirektør Palle Frederiksen, at det er rigtigt at elbilerne påvirkes af kulde typisk i form af reduceret rækkevidde og lidt længere ladetid. 

– Men ud fra vores erfaring fungerer bilerne stabilt i daglig brug også om vinteren.

Derudover peger Palle Frederiksen på, at de de nyere modeller er blevet markant bedre til at håndtere kulde, bl.a. med varmepumpe og batteriforvarmning.

– Så kort sagt: ja, kulde påvirker – men vi oplever ikke, at batterierne “ikke virker”, siger Palle Frederiksen.

Powered by Labrador CMS