Dyrt at låne penge til bolig her i landet

Prisen for at låne penge hos realkreditinstitutterne til køb af bolig er langt fra de samme her i Grønland, som de er i Danmark. Markedet er lille og mere usikkert, lyder forklaringen.

Offentliggjort

Når man køber sig en ejerbolig, er der forskellige udgifter, som skal tages med i overvejelserne. Den største gældspost vil som regel være et realkreditlån, som må være op til 80 procent af boligens købsværdi. Løbetiden kan være op til 30 år. På et realkreditlån er der renteudgifter, afdrag på lån, og så er der bidragssatsen.

De forskellige udgifter går til forskellige aktører. Renterne går til dem, der har investeret i de realkreditobligationer, som ligger til grund for lånet.

Afdraget går til at betale af på lånet. Altså reelt til dig selv og din opsparing i boligen.

Og så er der bidragssatsen. Det er den udgift, der går til realkreditinstituttet som betaling for, at de udlåner og administrerer lånet på boligen.

Det koster flere penge at låne ud i Grønland

Vicedirektør og Udlånschef hos DLR-kredit, Bent Bjerrum, fortæller, at det grønlandske marked er meget anderledes end det danske, og at det selvfølgelig har indvirkning på prisen.

- Grønland er ikke så stort et indtjeningsområde at være tilstede i, men det kræver alligevel systemer, der kan håndtere det. Derfor er der større omkostninger pr udlånskrone på realkreditlån i både Grønland og Færøerne i forhold til i Danmark, siger han.

Eksempel

Hvis man skylder 2.4 mio kroner til et realkredtinstitut i en bolig til 3 mio. kroner.

Ved en bidragssats som i Danmark på 0,6 er den årlige udgift 14.400 kroner

Ved en bidragssats på 1,1 som i Grønland er den årlig udgift 26.400

Den årlige udgift vil altså i dette eksempel være 12.000 kroner højere i Grønland.

Bidragssatsen for grønlandske kunder kan variere lidt alt efter, hvilken bolig der er tale om og hvilken kunde. Men generelt så ligger bidragssatsen for lån i ejerboliger omkring 1,1 i Grønland, mens den ligger omkring 0.60 i Danmark.

Der er altså en væsentlig forskel på cirka et halvt procentpoint.

DLR har lidt lavere oprettelsesgebyrer på realkreditlån i Grønland end i Danmark.

Både BankNordik og Grønlandsbanken Sidder i DLR´s ejerkreds, og det er deres indflydelse der gør, at DLR på trods af begrænsede indtjeningsmuligheder er tilstede i landet.

To realkreditinstitutter om buddet

Ud over DLR så tilbyder Nykredit også realkreditlån i landet.

- Nykredit har siden 2012 haft en enkel og fast prispolitik i Grønland med en fast bidragssats på 1,1 procent for privatkunder, oplyser de til Sermitsiaq.AG

- I Danmark er der varierende satser alt efter låntype og belåningsprocent. Satsen er 0,74%, for fastforrentet lån med afdrag i intervallet 0-80% (som er den lånetype vi tilbyder i Grønland). Det højere bidrag skyldes de ekstra omkostninger, der er forbundet med at foretage udlån så langt væk (særlig lovgivning, tinglysning, markedsforhold med videre, lyder forklaringen fra Nykredit.

Markedet kan lettere påvirkes

Den samlede udlånsvolumen på realkreditlån i ejerboliger i Grønland ligger ifølge Finanstilsynet lige over 2,8 milliarder kroner, mens den i Danmark er på 1.805 milliarder kroner ved udgange af 2021.

Selvom boligsalget går strygende i hovedstaden, og priserne stiger, så er markedet mere påvirkeligt end et større marked i for eksempel Danmark.

- Boligmarkedet i Nuuk er stadig relativt ungt og lille, og boligforsyningen i Nuuk er fortsat præget af, at der er rigtigt mange lejeboliger. På den baggrund er der alt andet lige større mulighed eller risiko for at enkelthændelser kan påvirke markedet ganske meget. Det kan f.eks. være lovgivningsmæssige tiltag, ændringer i renteniveauet eller andet, siger han.

Et eksempel er, at Selvstyret ejer en stor del af den samlede boligmasse. Det vil i høj grad påvirke markedet, hvis de vælger at sætte boligerne til salg på det private marked. Til sammenligning er der ikke en enkelt aktør i Danmark, der alene kan påvirke markedet i samme grad.

Powered by Labrador CMS