Dyreretsorganisation: Derfor ingen debat med Inuit Sila

- Den danske dyreretsorganisation Anima gider desværre ikke deltage i debatten om sælfangst på Nationalmuseet i morgen (onsdag, red.). Angiveligt fordi de finder debatten for ubetydelig. Det synes vi faktisk ret er provokerende. Anima har tidligere lavet meget lobbyisme for at få forbudt sælfangst og har i den forbindelse påstået, at et forbud ikke ville have konsekvenser for Grønland. Nu synes de så, at et eksportfald på 90 procent er for ubetydeligt at diskutere.

Sådan skrev den grønlandske sælkampagne Inuit Sila tirsdag på deres Facebook-profil.

I anledning af det danske Nationalmuseets særudstilling ’Pels - liv og død’ havde museet planlagt en debat om dyrepelsavl generelt. Men da Kopenhagen Fur, som er verdens største auktionshus for pels, meldte afbud til debatten, ændrede Nationalmuseet for kort tid siden debataftenen til at skulle handle udelukkende om grønlandsk sælfangst.

Læs: Debataften: Hvis rettigheder taler mest? Sælens eller fangerens?

- Vi har ganske enkelt ikke ressourcer til at deltage i debatten med så kort varsel. Anima har hovedfokus på dyrepelsavl generelt, ikke så meget på grønlandsk sælfangst. Derfor sagde vi også ja til at deltage i debatten om dyrepelsavl generelt, men debatemnet blev ændret, da Kopenhagen Fur ikke ville eller havde mulighed for at deltage i debatten om dyrepelsavl generelt, fortæller kampagnechef hos Anima, Joh Vinding, til Sermitsiaq.AG.

Anima er imod kommerciel fangst
Men den forklaring køber Inuit Sila ikke.

I 2009 udgav Anima et hæfte om det dengang kommende EU-forbud mod import og handel med sælprodukter fra kommerciel sæljagt.

Her konkluderer forfatteren, kampagnechef Joh Vinding:

’En analyse af sæljagtens økonomiske betydning for Grønland viser, at et forbud ikke vil have væsentlig betydning. Samtidig vil et forbud være eneste mulighed for at regulere de dyrevelfærdsproblemer, der er en iboende del af kommerciel sæljagt. Et forbud vil samtidig minimere risici for langsigtet problemer for bæredygtighed ved sæljagt og vil ikke have negative konsekvenser for fiskeri’.

Hæftet viser ifølge Inuit Sila, at Anima interesserer sig for grønlandsk sælfangst og har en klar mening om grønlandsk sælfangst.

- Det er rigtigt, at jeg skrev hæftet, som blev udgivet i 2009, men der kan altså være sket meget siden, som vi ikke har fulgt med i. Vi har derfor igen forudsætninger for med kort varsel at stille op til en debat om grønlandsk sælfangst, forklarer Joh Vinding.

Anima blev stiftet i 2000 og har siden arbejdet aktivt ud fra den simple filosofi, at dyr har grundlæggende rettigheder, blandt andet retten til ikke at blive udsat for unødvendig smerte. Dyreretsorganisationen har hovedfokus på dyr i industrilandbrug og pelsindustrien.

- Joh Vinding, er Anima for eller imod grønlandsk sælfangst?

- Ligesom andre dyreretsorganisationer har vi intet imod, at oprindelige folk fanger eller går på jagt - at eksempelvis inuit lever af sælfangst - så længe det ikke drejer som om kommerciel fangst, svarer Joh Vinding.

Inuit Sila: Tag ansvar
Hos Inuit Sila forstår man stadig ikke Animas forklaring om ikke at ville stille op til debat.

- Anima, og for den sags skyld andre dyreretsorganisationer, bør tage ansvar og deltage i debatter, som de har bidraget til via kampagner og lobbyarbejde. Det gælder generelt. Også i dette tilfælde, siger kommunikations- og kampagnemedarbejder hos Inuit Sila Rasmus Holm.