Annonce
Dyb splittelse om uranforbud
Naalakkersuisuts lovforslag om forbud mod udnyttelse af uran splitter Inatsisartut. Både Siumut og Demokraterne giver udtryk for, at lovforslaget er for restriktivt, og at forbuddet risikerer at skade Grønlands økonomi, omdømme og udvikling.
IA’s lovforslag om forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran skal i næste uge til andenbehandling i Inatsisartut. Efter førstebehandlingen den 5. oktober blev lovforslaget henvist til viderebehandling i Erhvervs- og Råstofudvalget, fordi der langtfra er enighed blandt partierne på en række væsentlige spørgsmål som for eksempel, hvad en bagatelgrænse for uran skal lyde på.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Udfordringen er nemlig, at vores klipper og undergrund indeholder naturligt forekommende uran i mængder på mellem 4 og 60 ppm (parts per million), som svarer til 4-60 gram uran per 1 ton malm. Man kan derfor ikke indføre en nul-tolerance for uran, hvis man fortsat vil tillade, at der kan efterforskes og graves i undergrunden.
Naalakkersuisut har i deres lovforslag indsat en grænseværdi på 100 ppm, der betyder at råstofprojekter med et gennemsnitligt uranindhold af den ressource, der ønskes udnyttet, ligger på over 100 ppm, så forbydes både forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse.
Vedtages lovforslaget, så er det dermed endegyldigt slut med Oranos uranefterforskning i Grønland, men også med Greenland Minerals sjældne jordartsprojekt i Kuannersuit, der har et gennemsnitligt uranindhold af ressourcen på 200-400 ppm og muligvis også en række andre projekter som for eksempel Hudsons sjældne jordartsprojekt ved Sarfartoq.
Som argument for en grænseværdi på 100 ppm henviser Naalakkersuisut til de naturlige baggrundsværdier for uran, og til at en grænseværdi på 100 ppm vil være tilpas lav til at sikre lovens formål.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: