Dilemma i den store skala

Loven omkring storskalaprojektet skaber splid mellem Danmark og Grønland, skriver chefredaktør Bo Lidegaard i en kommentar i Politiken i dag

Bo Lidegaard advarer mod, at Grønland bliver afhængig af andre lande. Polfoto
Offentliggjort

- Når man vurderer storskalaloven, er det klogt at begynde med, hvad den ikke handler om. Den handler ikke om forholdene på det danske arbejdsmarked. Den handler heller ikke om den danske model eller om dansk fagbevægelse. Den handler i det hele taget ikke om Danmark, konstaterer Bo Lidegaard i dag i dagbladet Politiken og fortsætter:

- Den handler om Grønland og om det grønlandske samfunds bestræbelser for at finde en måde at få gavn af de råstoffer og mineraler på, som findes i Grønlands undergrund. Derfor er kompetencen på dette område i 2009 blev overført til Grønland i kraft af selvstyret. Og derfor mener grønlandske politikere, at hverken Enhedslisten, Dansk Folkeparti eller for den sags skyld andre danske partier eller fagbevægelsen er kaldet til at være overdommer i en sag, der er vedtaget i Det Grønlandske Landsting (Inatsisartut, red.), påpeger chefredaktøren, der imidlertid samtidig advarer om, at vedtagelsen i Inatsisartut af storskalaloven kun en forsmag på, hvordan det grønlandske samfund må tilpasse sig en så stor investor, og på hvor afgørende indflydelse den, der kan stille de store investeringer i udsigt, kan få på det lokale samfund.

- Der er alt mulig grund til, at ledende politikere i Grønland og Danmark ser med bekymring på den udvikling, understreger Bo Lidegaard og minder om, at det er baggrunden for, at formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, har opfordret til at se nærmere på muligheden for et tættere samarbejde mellem de to rigsdele omkring udnyttelsen af Grønlands naturressourcer, og for, at statsministeren har reageret positivt på det initiativ.

- I sidste ende vil det blive afgørende for Grønland, om det bliver danske og nordiske interesser, der engagerer sig i udviklingen, eller om det bliver selskaber kontrolleret af andre statsmagter. Det ved både selvstyreformanden og statsministeren­ ligesom Jens B. Frederiksen og Margrethe Vestager.

- Spørgsmålet er, om de når at omsætte denne viden til handling, inden Grønland er nået så langt med andre, at der reelt ikke er nogen vej tilbage?

- Svaret på det spørgsmål er endnu åbent. Men så meget står klart, at en dansk blokering af storskalaloven kun vil være med til at tilskynde Grønland til at tage skridt, der så hurtigt som muligt mindsker afhængigheden af et Danmark, der synes mere optaget af at bremse udviklingen i Grønland end af at engagere sig i den, advarer Bod Lidegaard.

Læs hele Bo Lidegaards kommentar her

Powered by Labrador CMS