Det kan snart være slut med danske guider i Grønland

Grønlandske turistselskaber søger specifikt efter guider med grønlandsk baggrund. Kritikere kalder det urimelig forskelsbehandling, men turistselskaberne siger, det er nødvendigt for at få turismen over på grønlandske hænder.

Turister på vandretur ved Sermermiut. Turisterne som kommer til Grønland ønsker ofte at blive guidet på deres modersmål. Det stiller yderligere krav til guidernes sprogkundskaber, hvilket er medvirkende til, at turistselskaberne bliver nødt til at finde udenlandske guider.
Offentliggjort

Hver sommer rejser mange ufaglærte danske unge til Grønland for at arbejde som guider. Det er særligt i turist-epicentret Ilulissat, at man i højsæsonen ser unge danskere tage turister med på byvandringer og ture i fjeldet. Her fortæller de om landets natur, kultur og historie. Men står det til de grønlandske turistselskaber, skal det i fremtiden i stedet være lokale, der udfører det arbejde. Derfor søger flere af selskaberne specifikt efter guider, der er ’kalaallit’, i deres stillingsopslag. Det har skabt en del debat i Grønland. For er det her stillingsopslag blot udtryk for, at grønlænderne prøver at tage ejerskab over turismen i deres eget land, eller er det et forsøg på at slå revner i den i forvejen hårdt prøvede relation mellem danskere og grønlændere?

En af dem, som foretrækker lokale guider, er Ivik Ostermann, der ejer turistselskabet Greenland Cruises. I de syv år Ivik Ostermann har stået for at ansætte guider, har han så vidt muligt hyret grønlandske guider.

- Jeg foretrækker grønlandske guider, da de giver turisterne en mere autentisk oplevelse, siger Ivik Ostermann og henviser til sine egne erfaringer som guide.

- Jeg kan jo fortælle, at mine forældre blev gift i kirken, og at min søn gik i den der vuggestue. Det værdsætter turisterne. Når jeg går på en byrundvisning, og vi møder min bedstemor, så kan jeg sige, ’that’s my grandmother’, og det bringer smilet frem. Den slags kan man ikke læse sig til.

Ivik Ostermann oplever dog, at det kan være svært at finde tilstrækkeligt med grønlandske guider, som har de nødvendige kvalifikationer. Mange turister foretrækker nemlig at blive guidet på deres eget sprog, hvilket stiller krav til guidernes sprogkundskaber.

Lovlig forskelsbehandling

En stor del af debatten i Grønland går også på, om det overhovedet er lovligt at forskelsbehandle på baggrund af etnicitet, når man ansætter guider. Men ifølge Christian Højer Schjøler, der er adjunkt og forsker i arbejdsret ved Syddansk Universitet, er det ikke ulovligt, når private grønlandske virksomheder i deres stillingsopslag stiller krav til, at man skal være grønlænder for at komme i betragtning til et job.

Danmark er som EU-land forpligtet til at overholde forskelsbehandlingsloven, der sikrer jobansøgere mod at blive diskrimineret på grund af for eksempel alder, handicap, seksualitet eller etnisk oprindelse.

Men da Grønland ikke er medlem af EU, skal virksomhederne kun overholde grønlandsk lov. På nuværende tidspunkt er kønsdiskrimination forbudt i Grønland, men der findes intet forbud mod diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse, seksualitet, religion, handicap eller alder.

Du kan læse hele artiklen i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til avisen ved at klikke på linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS