Det grå guld kan afhjælpe manglen på arbejdskraft

Snakken blandt den ældre generation ender som regel med spørgsmålet: 

– Hvor meget får du i pension? 

Men svarene er lige så forskellige, som der er pensionister. Nogle er enlige, andre er gifte. Nogle fortsætter med at arbejde, andre forlader arbejdsmarkedet. Nogle får kun den rene pension, andre har indbetalt til en pensionsordning. 

Departementet for sociale anliggender, arbejdsmarked og indenrigsanliggender har netop udgivet en rapport om de økonomiske konsekvenser ved at fjerne aftrapningsreglerne for alderspension. 

Aftrapningsreglerne (også kaldet modregning) for grundpension og tillægspension træder i kraft, når en pensionist, fortsat i arbejde, har en indkomst over en bestemt grænse. (Se faktaboks). 

Departementet indrømmer, at de komplicerede regler kan afholde nogle borgere fra at fortsætte med at arbejde efter de 67 år, selv om de har lysten og evnen til at blive på arbejdsmarkedet. 

Lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen ser med stor alvor på denne barriere i en tid med manglende arbejdskraft i en lang række sektorer. 

– Mange af vore medlemmer, som er fyldt 67 år, vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet, men afholder sig fra at tage et arbejde på grund af aftrapningsreglerne. Det går ud over os alle; det går ud over hele samfundet. Vi står i en situation, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft, og det er tåbeligt at straffe folk, som gerne vil arbejde. Derfor skal aftrapningsreglerne helt fjernes, så vi belønner pensionisterne for at blive på arbejdsmarkedet en tid endnu, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq. 

En pensionist i arbejde, som tjener over aftrapningsgrænserne, betaler både 42-44 procent i indkomstskat og 35-40 procent i aftrapningssats – til sammen et reelt skattetryk på 77-84 procent. 

Naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked og indenrigsanliggender Bentiaraq Ottosen deler ikke SIKs bekymring, men har i stedet en opfordring til alle alderspensionister, der kan og vil arbejde: 

– Kom og vær en del af arbejdsmarkedet. Du kan stadig få både alderspension og tjene penge ved siden. Der er masser af sektorer, som har brug for et ekstra par hænder, også på nedsat tid. 

Det er prisen værd 

En afskaffelse af alle former for aftrapning for grundpension og tillægspension koster landskassen mellem 79 og 118 millioner kroner om året frem til 2050. 

– De økonomiske konsekvenser ved at fjerne aftrapningsreglerne er meget store, og det bliver på bekostning af andre velfærdsområder, hvis vi skal dække de øgede udgifter, advarer Bentiaraq Ottosen. 

Men Jess G. Berthelsen genkender ikke dette regnestykke.

 – Det koster penge. Ja, men det skal nok lønne sig i det samlede regnskab. Pensionister, som har en lønindkomst ved siden af alderspensionen, får flere penge mellem hænderne til forbrug, og samtidig betaler de skat af både løn og pension. Jeg tror på en win/win-situation, hvor både pensionisterne og samfundet vinder, siger Jess G. Berthelsen. 

Inuit Ataqatigiits Mariane Paviasen Jensen fremsætter 16. oktober et beslutningsforslag i Inatsisartut, som pålægger Naalakkersuisut senest efterårssamlingen 2026 at fremsætte et forslag til ændring af loven om alderspension. 

Aftrapningsreglerne skal afskaffes, og alle pensionister skal have fuld alderspension Naalakkersuisut afviser med henvisning til landskassens økonomi at fjerne afskrivningsreglerne. 

— Flere vil måske fortsætte med at arbejde efter 67 år, hvis de ikke modregnes i alderspensionen, men Naalakkersuisut finder ingen garanti for, at denne udvikling vitterlig vil ske, siger Bentiaraq Ottosen. 

Uligheden vokser 

Modregningen i pensionerne bliver også brugt som argument for at mindske den store ulighed: 

– Aftrapningsreglerne skaber lighed; afskaffelse af aftrapning skaber uligheden, siger Bentiaraq Ottosen. 

Jess G. Berthelsen frygter ikke, at en afskaffelse af aftrapningsreglerne vil skabe et A-hold med aktive pensionister og et B-hold med nedslidte pensionister. 

– Hvis man virkelig frygter uligheden, skal man begynde med uligheden blandt det arbejdende folk. Jeg tror simpelthen ikke, at en afskaffelse af aftrapningsordningen vil skabe en ulighed blandt pensionister, som er tilnærmelsesvis så stor som uligheden blandt folk på arbejdsmarkedet, siger Jess G. Berthelsen. 

Pensionsordning nødvendigt

 Flere og flere på arbejdsmarkedet er dækker af en overenskomst med pensionsordning, blandt andet SIKs pensionskasse Sisa. 

Mange andre har stadig en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og de er omfattet af en obligatorisk pensionsordning, indført 1. januar 2018. 

Naleraqs Pele Broberg fremsætter 11. november et beslutningsforslag i Inatsisartut, som pålægger Naalakkersuisut at ophæve loven om obligatorisk pensionsordning. 

Et lignende forslag blev i 2022 støttet af Demokraatit og Atassut, som i dag er en del af koalitionen. 

Jess G. Berthelsen advarer. 

– SIK støtter den obligatoriske pensionsordning. Det vil være bedst, hvis alle havde overenskomster med en indbygget pensionsordning, men sådan forholdet det sig ikke. Derfor er det tvingende nødvendigt med en obligatorisk ordning for dem, som ellers ikke sparer op til pensionen. Det går jo helt galt med befolkningstallet – færre i arbejde, flere på pension. Det er så vigtigt, at vi har en obligatorisk pensionsordning, for det bliver ikke nemmere at være pensionist i de kommende årtier, siger Jess G. Berthelsen. 

Naalakkersuisut nedsætter en ekspertgruppe, som kommer med anbefalinger til en sammenhængende pensionsreform i 2026.