hvidhvaler

Det går fremad med bestanden af hvidhvaler

For første gang i mange år går det nu fremad med bestanden af hvidhvaler i Grønland. Det viser nye beregninger fra Grønlands Naturinstitut.

Offentliggjort

En mangeårig negativ udvikling for bestanden af hvidhvaler i Vestgrønland ser nu ud til at være vendt.

Biologer fra Grønlands Naturinstitut har med deres seneste beregninger nemlig påvist, at der nu er fremgang i antallet af hvidhvaler i Vestgrønland.

Rift om frisk mattak

Grunden hertil skal findes i to forskellige ting.

For det første er det fordi, at der er blevet indført kvoter for hvidhvalfangst. I og med at kvoten i disse år ikke bliver opbrugt, har hvalerne altså gode muligheder for at vokse.

For det andet er det de senere år blevet sværere for fiskere at komme i nærheden af hvidhvalerne.

Hvidhval observeret i Østgrønland

Klimaforandringer

Hvalerne er nemlig begyndt at opholde sig længere mod vest, fordi at havisen ikke længere kommer så tæt på den grønlandske kyst. Det skyldes klimaforandringerne. Det resulterer altså i, at det er blevet en del sværere for fangerne at fange hvalerne langt til havs.

70 pct. chance for fremgang

Med den nuværende kvotestørrelse forudser biologerne, at der er 70 %`s chance for at bestanden vil være i fremgang i årene frem til 2020.

Fangerne svarer igen på WWF-kritik

Beregningerne, der er tale om, er udgivet i det toneangivende videnskabelige tidsskrift ”Animal Conservation” i november 2016.

Powered by Labrador CMS