Derfor er lufthavnsafgifterne steget

Siumuts Malik Berthelsen får nu svar på, hvordan naalakkersuisuts politik vedrørende lufthavnsafgifter er skruet sammen, efter at han har undret sig over, hvor begrænset Air Greenlands faldende billetpriser har kunnet mærkes for Benjamin og Sakæus.

Medlem af naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen forklarer:

- Naalakkersuisuts politik vedrørende lufthavnsafgifter bygger på, at Mittarfeqarfiit som nettostyret virksomhed så vidt muligt skal sikre sit indtægtsgrundlag gennem inddrivelse af afgifter, herunder blandt andet startafgifter og passagerafgifter. Dette skal muliggøre, at passagererne på en sikkerhedsmæssig forsvarlig vis, og under flest mulige forhold, kan rejse til og fra Grønlands 13 lufthavne, seks heliporte og 40 helistops.

- Grønland er et stort land med en spredt befolkning og krævende klimatiske forhold. Det betyder, at der er behov for en betydelig infrastruktur på luftfartsområdet, og at der skal bruges store ressourcer til at drive og vedligeholde denne infrastruktur. Da der er et meget begrænset antal passagerer til at betale for denne drift, giver dette sig udtryk i luftfartsafgifter, som i mange tilfælde vil være højere end i områder med tættere beboelse og mindre krævende forhold, forklarer Jens B. Frederiksen.

Større aktivitet giver større indtægter
Han fortæller, at Mittarfeqarfiit har igangsat en undersøgelse af, hvordan man kan sikre, at eksterne operatører, blandt andet fra råstofbranchen, i fremtiden kan yde et større bidrag til Mittarfeqarfiits driftsudgifter. Dette kan eksempelvis opnås ved at indføre prisdifferentiering mellem rute- og chartertrafik, forklarer Jens B. Frederiksen Malik Berthelsen, som har stilet dette opfølgende spørgsmål:

- De sidste års afgiftsstigninger har været så store fra Mittarfeqarfiit, at borgerne ikke har kunnet mærke til Air Greenland reducerede flybillet priser. Hvad er årsagen til, at dette afgiftspres bliver større?

- Som anført genereres Mittarfeqarfiits indtægterne gennem inddrivelse af afgifter. Det betyder, at jo større aktivitet der er i lufthavnene, desto større indtægter får Mittarfeqarfiit. Den internationale finanskrise medførte i 2009 en markant nedgang i aktivitetsniveauet i forhold til 2008. Det gav sig i 2010 udslag i et behov for justering af Mittarfeqarfiits takster.

- Dette blev blandt andet opnået gennem en differentiering af afgiftsniveauet mellem årstiderne, således at afgifterne steg i sommerperioden og faldt i vinterperioden. I 2011 blev Mittarfeqarfiits takster alene reguleret i overensstemmelse med forbrugerprisindekset, forklarer Jens B. Frederiksen.