Derfor driller dit internet

Lynhurtigt internet? Eller det modsatte? Efter indførelsen af flatrate har efterspørgslen været så stor, at det udfordrer Tele-Post på hastighederne

Internettet kan føles langsomt hvis man er koblet på via bredbånd i Nuuk og i Qaqortoq, oplyser Tele-Post. Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Offentliggjort

- Tag kontakt til os, hvis du oplever, at dit internet er langsomt i Nuuk og Qaqortoq.

Sådan lyder opfordringen fra Tele-Post, der siden lanceringen af flatrate for halvanden måned siden er blevet udfordret både på grund af den store efterspørgsmål til produktet, men også udfordret fordi, presset på dele af nettet har nedsat hastigheden på up- og downloadtiderne.

Det er især kunder med bredbånd-abonnementer i Nuuk og Qaqortoq, der har oplevet problemer med internettet. Tele-Post har dog arbejdet med at løse problemet henover weekenden, og dette har hjulpet noget. Men Tele-Post oplyser dog, at nettet stadig er overbelastet.

Men du kan faktisk hjælpe Tele-Post. Det kan du, hvis du mailer til selskabet og fortæller, hvordan du oplever problemerne. Din mail skal indeholde: Dato, tidspunkt på dagen og en kort beskrivelse - det kan eksempelvis være nedsat hastighed eller ingen forbindelse. Der er også behov for at sende: Kundenummer eller telefonnummer, bredbåndsprodukt og by.

Mailen skal sendes til fejl@telepost.gl

Powered by Labrador CMS