MOTOORI

Deres Auto lancerer kundefordelsklub

Som den første bilforhandler i Grønland introducerer Deres Auto en kundefordelsklub, der sikrer medlemmerne rabatter og fordele.  

– Mange bilister vil gerne skifte hjul i maj og juni måned, så det skaber travlhed. Da vi holdt vores store hjulskiftedag i midten af maj kom der over 200 biler, og fik skiftet fra vinter til sommerhjul. Det er ny rekord, siger salgsdirektør Palle Frederiksen.
Offentliggjort

Deres Auto i Nuuk introducerer som den første bilforhandler i Grønland en kundefordelsklub. 

Som medlem får kunderne blandt andet rabatter på arbejdstimer, bilvask, reservedele og lejebiler. Det fortæller Deres Autos salgsdirektør og medejer Palle Frederiksen.

– Vi ønsker at sige tak og belønne vores loyale kunder, og derfor har vi oprettet klubben. Man bliver automatisk medlem, når man køber en ny eller brugt bil hos os og medlemskabet giver en række fordele, siger Palle Frederiksen og tilføjer, at der ikke er årsgebyrer, tilmeldingsgebyrer eller skjulte omkostninger ved at være medlem. 

– Vi vil selvfølelig også gerne tiltrække nye kunder med dette tiltag, siger Palle Frederiksen. 

Rabatter og konkurrencer 

Medlemmerne får blandt andet 30 procent rabat på timepriser, 50 procent rabat på bilvask, 7 procent rabat på reservedele og 10 procent rabat på lejebiler. Og så vil der også løbende blive udskrevet konkurrencer med præmier såsom gratis service, gratis dækhotel eller andre fordele. Ved store events kan der også være tale om gratis biografbilletter.

Deres Auto arbejder også på at etablere en kundeklub målrettet erhvervskunderne. 

– På sigt vil vi gerne introducere Deres Auto Pro+. hvor vores erhvervskunder får nogle fordele. Det kan være aftenåbent med service på deres biler, så det ikke går ud over deres arbejdstid, siger Palle Frederiksen. 

Alle medarbejdere var på arbejde, da der var store hjulskiftedag den 9.-10. maj, hvor Deres Auto slog rekord og skiftede hjul på 200 biler.

Et selskab med vokseværk

De senere år er Deres Auto vokset markant på Industrivej i Nuuk med flere bygninger og masser af biler brugte såvel som nye til både salg og udlejning. 

Seneste tiltag er den store udstillingshal, der har plads til ca. 30 biler indendørs på de 400 m2 i stueplan, hvor de nyeste modeller er udstillet. Aktuelt er det blandt andet  Urban Cruiser fra Toyota, der netop er landet i Grønland samt de nye modeller af Mercedes G-580, der er den første fuldt elektriske version af den ikoniske G-klasse. 

Mercedes G-klassen står aktuelt i Deres Autos udstillingshal.

Dækhotel 

Deres Auto har efterhånden også fået opbygget et stort dækhotel, så kunderne ikke selv skal medbringe vinter- og sommerdæk, når det er tid til at skifte. 

Dæk og fælge opbevares på et lager i Pukuffik, og bliver så hentet ind forud for et hjulskifte.  To gange årligt afholdes hjulskiftedag. Senest foregik det i weekenden 9.-10. maj, hvor alle der ønskede at få skiftet fra vinter til sommerhjul, kunne kigge forbi til hurtig ekspedition. 

– Mange bilister vil gerne skifte hjul i maj og juni måned, så det skaber travlhed. Da vi holdt vores store hjulskiftedag i midten af maj kom der over 200 biler, og fik skiftet fra vinter til sommerhjul. Det er ny rekord, siger Palle Frederiksen, der dog stadig har ret mange dæk stående foran butikken. 

Powered by Labrador CMS