Banker i Grønland om USA’s handelskrig

- Der er kunder, der har været lidt nervøse, så dem taler vi naturligvis med

Aktiemarkedet er følsomt overfor USA’s handelskrig. Effekten kan mærkes hos bankkunder i Grønland. - Aktie-investorer og pensionsopsparingskunder har set deres depoter skrumpe, lyder det fra Bankivik. Også Grønlandsbanken har talt med kunder, der er lidt nervøse

Aktiemarkederne er følsomme for handelskrig. - Samlet set er der på nuværende tidspunkt sket et betydeligt fald i aktieværdierne. Aktie-investorer og pensions-opsparere har derfor set deres depoter og opsparinger skrumpe, lyder det fra Bankiviks landedirektør Jesper Hansen. Foto: Ritzau Scanpix over aktiemarkedet//
Offentliggjort

Præsident Donald Trump meddelte en 90 dages pause på de “gensidige” tariffer (undtagen mod Kina, hvor tarifferne mod kinesiske varer nu er steget til 145 procent) en lille uge efter han præsenterede tarifferne på “Liberty day” den 2. april.

Indtil videre har de direkte effekter på det grønlandske bankmarked og Bankiviks kunder, både private og erhverv, været ret begrænsede, svarer landedirektør i Bankivik til Sermitsiaq.

Præsident Donald Trump meddelte en 90 dages pause på de “gensidige” tariffer (undtagen mod Kina, hvor tarifferne mod kinesiske varer nu er steget til 145 procent) en lille uge efter han præsenterede tarifferne på “Liberty day” den 2. april.

Indtil videre har de direkte effekter på det grønlandske bankmarked og Bankiviks kunder, både private og erhverv, været ret begrænsede, svarer landedirektør i Bankivik til Sermitsiaq.

- Vi har fået en ret volatil start på 2025, og ikke mindst USA’s igangværende toldpolitik og de handelsstridigheder med en række lande, herunder EU, har skabt en vis usikkerhed på det globale markeder. Dette er noget, som vi i Bankivik i samarbejde med vores kunder naturligvis tager højde for, og vi følger udviklingen nøje, siger Landedirektør Jesper Hansen.

Skrumpet depoter og opsparing

Hos Bankivik har de over de seneste uger set på handelskrigens effekt på aktiemarkedet, med store udsving med både ned- og opture, med betydelige fald i aktieværdier.

- Samlet set er der på nuværende tidspunkt sket et betydeligt fald i aktieværdierne. Aktie-investorer og pensions-opsparere har derfor set deres depoter og opsparinger skrumpe. Faldet er dog ikke større end det, som vi samlet set så i forbindelse med corona-krisen. Vi anbefaler den langsigtede investor at holde sig til den langsigtede investeringsstrategi, siger landedirektør Jesper Hansen.

- Aktiemarkederne er ret følsomme overfor handelskrig og blot risikoen for en handelskrig giver nogle store udsving, siger Grønlandsbankens direktør Martin Kviesgaard, og forklarer, at kun en mindre del af kunder der snart skal på pension, har deres opsparing i aktier.

- Hvis man er tæt på pension, har de fleste kun en mindre del af deres opsparing i aktier. Hvis man har mange år til pension, så må rådet være at sørge for risikospredning og så er erfaringen, at aktiekurser går op og ned, men over en længere periode vil man kunne forvente et afkast, siger Martin Kviesgaard.

- Der er kunder der har været lidt nervøse, så dem taler vi naturligvis med, siger Martin Kviesgaard.

Importører kan påvirkes

Det er svært for Grønlandsbankens direktør at vurdere om importpriserne vil stige, som følge af handelskrigen, og om det kan have en effekt på erhvervskunderne.

- Den direkte effekt på eksport er ret lille. Om der bliver en påvirkning på importpriser er vanskeligt at vurdere og meldingerne fra USA skifter jævnligt. Umiddelbart vurderer vi at effekten bliver ret lille med den begrænsede viden vi har nu, svarer Grønlandsbankens direktør Martin Kviesgaard.

Hos Bankivik anbefaler de erhervskunder at tage højde for potentielle prisstigninger og usikkerhed i deres planlægning og eventuelt søge rådgivining hos Bankivik omkring finansieringsløsninger, der kan skabe robusthed i en uforudsigelig tid.

- For vores erhvervskunder kan der være en mere direkte påvirkning, især for dem, der importerer materialer og udstyr fra udlandet. Hvis toldsatser og fragtpriser stiger som følger af handelsstridigheder, kan det føre til højere priser og potentielt forsinkelser i leverancer. Det gælder særligt brancher, der er afhængige af udenlandske varer, siger landedirektør i Bankivik Jesper Hansen.

Realkreditlån ikke påvirket

Indtil videre har Bankivik ikke set de store ændringer i renteniveauerne, som har påvirket prisen på boliglån, billån eller lån til andre investeringer.

- Renteniveauet i Grønland er i høj grad styret af pengepolitikken i Danmark og EU, og den Europæiske Centralbank må forventes at tage højde for situationen i forbindelse med fastsættelse af centralbank-renten for euro-området som led i det pengepolitiske arbejde. Obligationsrenterne, også realkreditobligationer, afspejler altid situationen på markedet, da forventningerne til fremtiden løbende indregnes i renterne. Men hidtil har dette ikke påvirket kunder med realkreditlån nævneværdigt, siger Jesper Hansen, der også vurderer, at en langvarig handelskonflikt potentielt vil kunne føre til øget inflation globalt, hvilket på sigt kan presse renterne op, men det afhænger af, hvordan situationen udvikler sig og hvordan de danske og europæiske markeder reagerer.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS